1-2-3 boller fra Lowfodmap kuren
(10 stk.)
Det skal du bruge til Lowfodmap 1-2-3 boller
6 dl vand
20 g FiberHUSK
100 g revet gulerod
75 g solsikkekerner
100 g majsmel
100 g havregryn (evt. glutenfri)
100 g quinoamel
100 g rismel
1 spsk. ahornsirup eller sukker,
fx rørsukker
2 tsk. salt
1 spsk. olie
Sådan laver du Lowfodmap 1-2-3 boller
Opløs FiberHUSK i ca. 40º varmt vand, rør det godt igennem og lad det blive til en gelé.
Rør de øvrige ingredienser i.
Rør dejen godt igennem, til konsistensen er som en fast grød.
Form den til boller med våde hænder eller evt. med en ske, sæt dem på en plade med bagepapir og pensl dem med lidt olie og drys med solsikkekerner.
Bag bollerne midt i ovnen ved 200º i ca. 30 min. eller 190º i varmluftsovn.