Opskrifter

Baguette

Tirsdag, 28. september 2010af Redaktion
Skønt fransk bagværk

(3 stk.)

10 g gær
2½ dl lunt vand
2 tsk. salt
250 g stærkt bagemel (f.eks. farina 00 fra Netto)


Udrør gær i vand og salt. Kom halvdelen af melet i på en gang og tilsæt så meget mel, at dejen stadig er let klistret, men dog kan slippe fingrene. Gør evt. dette på maskine. Lad den hæve 4 timer lunt. Slå dejen ned og fold (som kuvert) 4-5 gange. Lav en slags bradepandekage (uden form) på et meldrysset bord og lad den hæve igen tildækket gerne med klæde og film i 2 timer. Del i 3 lange baner og tril til flutes. Forvarm ovnen til 250°. Læg evt. brødene i fluteforme og drys med mel, rids evt. overfladen. Skru ned til 225°, sæt en skål med vand i bunden af ovnen og bag i ca. 20 min.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Lavendelbrød
Grovbagels med tranebær
Foccacia med hvidløg og rosmarin