Opskrifter

Farmors roulade

Onsdag, 11. maj 2011af Redaktion
Læsernes bedste opskrift kommer i denne uge fra Norma Pedersen fra Thisted. Se hendes opskrift på Farmors roulade her

Roulade er noget de fleste forbinder med billig kage fra Netto.

Roulade kan dog være en lækker kage som man kan lave selv i stedet for den tarvelige version af roulade i discountvarebutikkerne.

Sådan laver du farmors roulade

Ingredienser til roulade

3 æg
125 g sukker
60 g kartoffelmel
60 g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Fyld til roulade

1 dl marmelade

Overtræk til roulade

75 g mørk chokolade
2½ dl syrnet fløde 6%

Fremgangsmåde

Pisk æggene luftige med sukker.

Bland kartoffelmel, hvedemel og bagepulver og sigt det i æggemassen.

Fordel dejen, til din roulade, jævnt i et tyndt lag på en 30 x 40 cm bradepande med bagepapir og bag den ved 210° i 10 min.

Vend din roulade ud på et stykke bagepapir drysset med sukker og læg et fugtigt viskestykke over.

Træk det øverste papir af og smør marmeladen på din roulade.

Rul din roulade stramt ved hjælp af papiret på undersiden og lad ligge et øjeblik.

Smelt chokoladen og rør den syrnet fløde i.

Fordel chokoladeblandingen over farmors roulade og pynt evt. med frugtstykker, revet chokolade eller krymmel.

Bageopskrift: Norma Pedersen

PRAKTISK KOGE- OG SKYLLENET

Kog forskellige grønsager på én gang med koge- og skyllenettet fra Lékué.
Køb det for 99 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Ingas kaffekage
Chokolade/maricipan skærekage
Citronruder

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)