Opskrifter
Formbrød med julekrydderier
Søndag, 1. december 2019Af Louisa Lorang. Foto: Aller MediaFoto: Aller Media
Nu er det endelig 1. december, og det skal fejres med hygge i familiens skød. Bag dette lækre formbrød med julekrydderier og mærk julestemningen brede sig. Få opskriften på formbrød med krydderier her.
Ingredienser til formbrød med julekrydderier:
(1 stk.)
- 400 g hvedemel
- 125 g rugmel
- 2½ tsk. bagepulver
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt ingefær
- ½ tsk. stødt allehånde
- ½ tsk. stødt nellike
- 1 tsk. kardemomme
- ½ tsk. fintrevet muskatnød
- ½ tsk. stødt peber
- 1 nip salt
- 75 g blødt smør
- 1 æg
- 350 g honning
- 2 spsk. appelsinmarmelade
- 100 g figner
- 100 g dadler
- 2 tsk. appelsinskal
- 1 spsk. ingefær
- 2 dl vand
- Smør til formen
Prøv også: Julebrød med rosiner og kandiserede frugter
Fremgangsmåde:
Bland hvedemel, rugmel, bagepulver og alle krydderierne sammen. Pisk smør, æg, honning og marmelade sammen. Tilsæt hakkede figner, hakkede dadler, appelsinskal og revet ingefær. Rør vand og melblandingen i. Smør en brødform, og hæld massen i. Bag krydderbrødet ved 180° i ca. 1 time. Tjek med en strikkepind, at det er færdigbagt. Lad det køle lidt af, og vend det ud af formen.
Prøv også: Brød med æbler og valnødder