Opskrifter

Kartoffel-fladbrød

Onsdag, 15. august 2018Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
De grove kartoffel-fladbrød er lækre som tilbehør til krydrede retter eller til en god tapenade.

Ingredienser til kartoffel-fladbrød:

(12 stk.)

25 g gær
4 dl vand
1 spsk. rapsolie
200 g kogte kartofler
1 tsk. salt
1 spsk. nigellafrø
2 spsk. sesam
550 g sigtet speltmel

Læs også: Fyldt, tyrkisk fladbrød

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, moste kartofler, salt, nigellafrø og sesam.
Rør melet i, ælt dejen sammen og stil den til hævning i 60 min.
Del dejen i 12 og rul dem ud til helt tynde cirkler.
Bag brødene på en varm, tør pande ca. 2 min. på hver side.

Se også: Brydeboller med tørret frugt