Opskrifter
Klassiske varme hvedeknopper
Tirsdag, 27. april 2021Opskrift og foto: Linn Grubbströmfoto: Linn Grubbström
Store bededag er lig med varme hveder. Her får du opskriften på klassiske hvedeknopper.
Opskriften giver ca. 12 hvedeknopper.
1 t
12 personer
Hveder
75 g smør
1 1/2 dl sødmælk
1 dl vand
50 g gær
2 æg
1 tsk. salt
1 spsk. kardemomme
Ca. 550 g mel
1 spsk. mælk til pensling
Tip
Bag hvederne lidt kortere tid, hvis du vil riste dem i ovnen lige inden servering.
- Smelt smørret.
- Bland mælk, vand og smør, og smuldr gæren i væsken, når den er ca. 37°.
- Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og rør det sammen.
- Tilsæt 2/3 af melet, og ælt resten i lidt ad gangen, til dejen er glat og smidig. Lad den hæve tildækket i ca. 30 minutter.
- Form dejen til 12 boller. Placér bollerne i et rektangel på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 200°. Pensl hvederne med mælk, og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter.
- Lad dem afkøle. Flæk hvederne, rist dem på en brødrister eller i ovnen, og servér med smør.