Opskrifter

Kvikt kernebrød

Lørdag, 19. oktober 2013af Redaktionen
Sundt og godt

Ingredienser til kernebrød

320 g hvedemel
180 g grahamsmel
2 tsk. natron
1 tsk. salt
60 g solsikkekerner
60 g hørfrø
2 dl kærnemælk
2 dl malt øl
1 spsk. mørk sirup

Fremgangsmåde til kernebrød

Sæt en bageplade i ovnen ved 200°, så den når at blive rigtig gennemvarm. Bland mel, natron, salt, solsikkekerner og hørfrø i en skål og lav en lille fordybning i midten. Hæld kærnemælk, øl og sirup i og rør dejen sammen, til den har en fast konsistens. Læg bagepapir på den varme bageplade, drys med lidt mel og læg dejen som en kugle midt på pladen. Drys med lidt ekstra mel, skær et par snit i toppen og bag brødet ved 200° i 45 min.

Tip: Læg en isterning i bunden af ovnen, når du sætter brødet ind, dampen fremmer hæveevnen.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Krydret speltbrød
Boller med surdej


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)