Opskrifter

Opskrift: Boller med ost og gulerødder

Søndag, 12. januar 2014af Redaktionen
Disse boller er egnede til at fryse og lune, inden de serveres. Få en god opskrift på boller her

Opskrift: boller med ost og gulerødder

Ca. 24 boller

Det skal du bruge til boller med ost og gulerødder
50 g gær
5 dl mælk
1 tsk. salt
2 spsk. honning
2 spsk. olie
1 dl hørfrø
1 dl revet ost
2 gulerødder
600 g hvedemel

Pensling til boller
Æg

Opskrift: boller med ost og gulerødder - sådan gør du

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Tilsæt salt, honning og olie. Rør hørfrø, revet ost og groftrevne gulerødder i. Ælt melet i lidt ad gangen, til dejen knapt slipper skålen. Sæt dejen til dine boller til hævning under plast et lunt sted ca. 30 min.

Ælt dejen til dine boller igennem, del den i 24 boller og læg dem på en plade med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. Pisk ægget sammen og pensel de færdighævede boller. Bag dine boller midt i ovnen ved 225º i ca. 10 min. Afkøl de nybagte boller på en rist.

Server dine hjemmebagte boller med smør, marmelade og en god ost. Bryg en god kop kaffe, og du har en perfekt, luksuriøs morgenmad! Velbekomme.

Opskrift boller: Kristina Marckmann

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Brød til te
Fødselsdagsboller


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)