Opskrifter

Pølsebrød

Torsdag, 11. marts 2010af Redaktion
Grove pølsebrød med mere bid

(Ca. 10 stk.)

25 g gær
3 dl håndvarm mælk
2 spsk. olie
150 g grahamsmel
Ca. 300 g hvedemel
1 tsk. salt


TIP

  • Bag selv pølsebrød med lidt groft mel og få brød med mere struktur og sprød skorpe.
  • Hvert pølsebrød vejer omkring det dobbelte af pakkebrød, så sundhedsmæssigt balancerer de bedre med fyldet.
  • Brødene kan fryses og varmes i ovnen til sprøde.

Sådan gør du
Smuldr gæren og rør den ud i mælken. Tilsæt olie, grahamsmel, hvedemel og salt. Ælt den bløde dej blank og elastisk. Lad dejen hæve tildækket i skålen til dobbelt størrelse ca. 1 time. Tryk forsigtigt noget af luften ud af dejen med fingerspidserne og del den i 10 stykker. Tril dem ud til pølser. Læg dem på plade med bagepapir. Efterhæver lunt tildækket ca. 30 min. Spray med vand og sæt dem i ovnen på midterrillen ved 225° ca. 12 min. Afkøles på bagerist.




Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Mere godt bagværk...
Pizzahjerter
Godt brød til supper
Burgerboller