Appelsinglaserede koteletter med cous-cous og peberfrugter
(4 pers.)
4 svinekoteletter med smal fedtkant, 2 cm tykke
Glasering
Revet skal og saft af 1 økologisk appelsin
1½ spsk. sød chilisauce
½ spsk. friskrevet ingefær
2 fintsnittede forårsløg
Salt og peber
20 g smør
Tilbehør
4 dl cous-cous
5 dl grønsagsbouillon
3 peberfrugter i
forskellige farver
2 rødløg
Salt og peber
Citronsaft
Skyl appelsinen og riv skallen i tynde juliennestrimler. Pres saften. Kog appelsinskal, - saft, chilisauce, forårsløg, 10 g smør og lidt salt 5 min.
Tilbehør: Kog bouillonen op, tilsæt cous-cous, bland det og lad det trække 5 min. under låg. Skær peberfrugterne i store tern og løgene i smalle både. Svits grønsagerne 5 min. i resten af smørret med lidt salt og peber.
Giv koteletterne salt og peber og steg dem på slip-let pande 2½ -3 min. på hver side. Læg glaseringen på koteletterne og server med peberblanding og cous-cous.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere retter med citrusfrugter...
Grapefrugtsalat med honning
Citronkylling med fuldkornsnudler
Citronkylling med gulerodspuré