DDV-opskrift: Fisk i fad med druer og mandler
120 g fiskefilet, f.eks. rødspætte el. rødtungefilet
125 g stenfri, grønne druer
15 g snittet rødløg
150 g DDV yoghurt 7%
Hakket persille
15 g smuttede, hakkede mandler
Salt og citronpeber
445 kcal/1861 kJ
- 20 g fedt 41%
- 32 g kulhydrat 29%
- 33 g protein 30%
- 3 g kostfibre
Rul fiskefileterne og læg dem i et ovnfast fad sammen med snittede rødløg og druer. Del druerne, hvis de er store. Rør yoghurten sammen med hakket persille og smag den til med salt og peber. Tilsæt de hakkede mandler. Fordel blandingen over fisken og sæt fadet i en varm ovn ved 200° i ca. 20 min., til fisken er bagt mør.
Server bagte rodfrugter til retten, f.eks. knoldselleri, pastinakker, persillerødder og rødbeder.
Opskrift: Inge Kauffeldt, De Danske Vægtkonsulenter
Flere retter fra De Danske Vægtkonsulenter...
Peberbøf med svampesauce
Røget kylling med avocadosalat
Vegetarbøffer