Opskrifter

Glühwein og alkoholfri gløgg

Søndag, 24. november 2013af Redaktion
Varme drikke til julegæsterne

Ingredienser til alkoholfri gløgg

(6 pers.)

2 dl hyldeblomst-koncentrat
8 dl vand
2 cm frisk ingefær
2 kanelstænger
6 hele kardemommekapsler
1 spsk. akaciehonning
1½ usprøjtet citron
100 g valnødder
100 g lyse rosiner
Evt. lidt appelsinstykker

Fremgangsmåde til alkoholfri gløgg

Kom 1 dl vand, hakket ingefær, kanel og kardemomme i en gryde og lad det koge ca. 15 min. Lad det trække natten over og si det. Hæld ekstrakten i resten af vandet, kom hyldeblomst-koncentratet, honning, citronsaft og -skal i og varm op til lige under kogepunktet. Servér straks med rosiner, valnødder og små appelsinstykker.

Ingredienser til glühwein

(6 pers.)

1 flaske kraftig rødvin
2 stænger kanel
½ dl Strohrom el. 1 dl almindelig brun rom
1½ dl rosiner

Fremgangsmåde til glühwein

Kom kanel rosiner og vin i en gryde og lad det trække 1 time. Bring det langsomt til nær kogepunktet. Tag gryden af varmen og smag glühweinen til med rom. Servér den rygende varm.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Lumumba med kanel
Hyldebærgløgg

Flere skønne juleopskrifter i galleriet her:

Juleklassikere