Opskrifter

Hakkebøffer på krydret kartoffelbund

Mandag, 23. januar 2012af Redaktion
Et super alternativ til en klassisk hakkebøf med kogte kartofler

(4 pers.)

½ dl rasp
1 dl bouillon
500 g hakket oksekød
¾ tsk. salt
Groftkværnet peber

Kartoffelbund
600 g kartofler
3 spsk. olivenolie
300 g courgetter
2 løg
1 tsk. rosmarin

Tilbehør
75 g soltørrede tomater i olie
150 g fetaost

Bland rasp og bouillon og lad det stå et øjeblik. Tilsæt kød, salt og peber og bland det godt. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem tæt i et oliepenslet, ildfast fad og drys salt på. Sæt det i ovnen 20 min. ved 225°. Skær courgetterne i skiver og løgene i tynde både og kom dem i en skål. Kom 1 spsk. af olien ved samt lidt salt og bland det godt. Form 4 bøffer af farsen og læg dem på de varme kartofler. Fordel løg og courgetter omkring bøfferne. Pensl bøfferne med 1 spsk. olie og kom lidt rosmarin på hver bøf. Sættes højt i ovnen ca. 20 min. ved 225°. Skær tomater og feta i små stykker, kom det over grønsager og bøffer og sæt det 5 min. i ovnen.
Friske trøfler er ikke for almindelige pengepunge, men man kan snyde lidt med en flaske trøffelolie (Monini) til omkring 50 kr. Den giver masser af trøffelsmag til en overkommelig pris. Trøffelolie findes bl.a. i Irma, SuperBest og specialbutikker. Smagen og duften er kraftig og holder sig godt på køl. Trøffelolie er også skønt dryppet over kalveschnitzler, kyllingebryst og kalvelever og i marinader til roastbeef.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...


Hakkebøf med avo-
cadomos og lynsyl-
tede grønsager


Stegt tatar med
svampe og trøffelolie


Hakkebøffer med
bacon og kartoffel-
mos














Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)