Opskrifter

Kalvekoteletter med bagte peberfrugter

Fredag, 2. april 2010af Redaktion
Nem og god middag

(2 pers.)
15 min. + 30 min. i ovnen

2 koteletter
2 bagekartofler
2 spsk. rapsolie
Salt og peber
1 hakket fed hvidløg
3 snackpeber
100 g syrnet fløde
1 spsk. frisk timian
1 spsk. frisk rosmarin
Salt og peber

Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver og læg dem på bagepapir på en bageplade. Pensl kartoflerne med lidt olie, drys med salt og peber og bag dem ved 225° i 20 min. Bland resten af olien med hvidløg og skær peberfrugterne i kvarter. Læg peberfrugterne sammen med kartoflerne, pensl begge dele med hvidløgsolien og giv dem yderligere 10 min. ved 200°. Steg koteletterne ved god varme i 4 min. på hver side, til de er gyldne og netop gennemstegte. Rør den syrnede fløde med hakket timian og rosmarin, smag til med salt og peber og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann

Prøv også...
Kalvekotelet med sherry og rosiner
Kalvekotelet med skank og marinerede grønsager