Opskrifter

Kinesiske frikadeller

Mandag, 25. oktober 2010af Redaktion
En god ret med asiatisk inspiration

(Ca. 24 frikadeller)

½ kg hakket svinekød, 8-14% fedt
1 spsk. majsstivelse
1 spsk. kinesisk soja
1 spsk. mango­chutney
½ tsk. sizhuanpeber el. groftkværnet sort peber
Ca. 1 tsk. salt
Olie til stegning

Tilbehør
1 porre
1 icebergsalat el. kinakål
1 rød chili
½ agurk
1 dl hønsebouillon
1 tsk. majsstivelse
1 spsk. kinesisk soja

Rør kødet til fars med de øvrige ingredienser og krydr med salt og peber. Form farsen til små frikadeller. Brun dem på en pande i olie. Tag panden fra varmen.
Tilbehør: Snit porre og salat/kål. Flæk chilien, fjern kernerne og hak den fint. Flæk agurken, skrab kernerne ud med teske og skær den i ½ cm tykke skiver. Lynsteg det hele 2-3 min. i lidt olie. Læg frikadellerne oven på grønsagerne. Rør bouillon, majsstivelse og soja sammen og hæld det over frikadeller og kål. Læg låg på, og lad det simre færdigt på ca. 15 min.
Serveres med nudler.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Oksebøffer med morkler og kartoffeltårn
Sprøde fiskedeller med dildsovs
Frikadeller med urter