Opskrifter
Lasagne maltagliati med kylling
Fredag, 1. november 2024Af Gitte Heidi Rasmussen Foto: Betina Hastoft
Lasagne maltagliati med kylling er en lækker og fyldig ret, der kombinerer lag af pasta, saftig kylling og en cremet sauce, perfekt til en hyggelig middag.
45 min
4 personer
Lasagne maltagliati med kylling:
250 g friske lasagneplader
450 g hakket kyllingekød
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. koncentreret tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret timian
4 dl hønsebouillon
Salt og peber
1 squash
2 friske mozzarellakugler
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 150°.
- Riv lasagnepladerne i grove stykker.
- Svits kyllingekødet sammen med knust hvidløg i olie.
- Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, oregano og timian, og lad det koge op.
- Tilsæt bouillon, og lad det simre i 5 minutter.
- Smag til med salt og peber, og vend lasagnepladestykkerne i saucen.
- Skær squashen i tynde skiver på den lange led.
- Skær mozzarellakuglerne i skiver.
- Fordel squashskiver, tomatsaucen med kylling og lasagnepladestykker og mozzarellaskiver lagvis i et smurt ovnfast fad.
- Gentag med lagene på denne måde, til alt er brugt.
- Slut med skiver af mozzarella på toppen, og bag lasagnen i ovnen i 30 minutter.
Hovedretter
Nem hverdagsmad: Kyllingelasagne med spinat