Lynstegt oksekød i wok
(4 pers.)
25 min.
500 g strimlet oksekød (alternativt kan bruges hakket oksekød)
1 spsk. soja
1 spsk. majsstivelse
1 spsk. revet frisk ingefær
2 fed hakket hvidløg
½ dl tør sherry
1 spsk. jordnøddeolie
3 spsk. oystersovs
1 lille spidskål, fintsnittet
3-4 slags grønsager (gulerod, forårsløg, rød peber) i strimler
Tilbehør
Ris
WOK ER BLEVET EN KLASSIKER
Nu har vi haft en wok i køkkenet så længe, at repertoiret af klassikere faktisk også omfatter den lynstegte gryderet, der på mange måder minder om en sundere variant af gryderet med det hele.
For det første bruger vi et minimum af fedt, flere grønsager og så tager det ikke nær så lang tid at lave. Ikke så underligt, at det er blevet en klassiker.
Bland kød med soja, majsstivelse, ingefær, hvidløg og sherry. Lynsteg alt det snittede grønne af 2-3 gange i jordnøddeolie. Tag det op og steg så kødet i 3-4 min. Kom grønsagerne i, pynt med lidt snittet forårsløg og server med kogte ris.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Klik her, hvis du vil prøve flere gode klassikere...