Mexicanske burgere
Ingredienser til mexicanske burgere
(4 stk.)
600 g oksekød
50 g revet cheddar
1-2 spsk. syltede jalapenos
Salt og peber
1 spsk. olie
2 modne avocadoer
2 tsk. friskpresset limesaft
1 fed presset hvidløg
½ tsk. groft salt
1 knsp. peber
2 tomater
½ agurk
½ rødløg
50 g salatblade
4 spsk. ketchup
4 burgerboller (Skal de være hjemmelavede? Prøv denne opskrift!)
Fremgangsmåde
Bland kødet med revet ost og finthakkede, syltede jalapenos og form det til 4 bøffer. Flæk avocadoerne på langs og fjern stenene. Skrab avokadokødet ud med en ske og mos det godt med limesaften. Tilsæt hvidløg, salt og peber og smag guacamolen til. Steg bøfferne i olien ved jævn varme 3 min. på hver side. Skær tomat, agurk og rødløg i skiver og snit salaten fint. Flæk de lune burgerboller og læg dem sammen med ketchup, salat, bøffer, tomat, agurk, rødløg og guacamole og servér.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Hjemmelavede burgerboller
Klassisk bøftatar
Hakkebøf med sennepsstuvede rodfrugter
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)