Pitabrød med rejer og hummus
(2 pers.)
15 min.
220 g udblødte, kogte kikærter (1 ds.)
2 skiver hvidt brød i tern
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 spsk. limesaft
½ tsk. stødt spidskommen
1 spsk. tahina (kan undlades)
Salt og peber
3 tomater
½ agurk
½ hakket salatløg
2 spsk. hakket persille
1 spsk. olivenolie
1 spsk. limesaft
Salt og peber
6 pitabrød
200 g rejer
Blend kikærterne med brød, hvidløg, olivenolie, limesaft, kommen og tahina til en grynet masse og smag hummusen til med salt og peber. Fjern kernerne fra tomater og agurk og skær dem i små tern. Bland ternene med løg, persille, olivenolie og limesaft og smag til med salt og peber. Lun pitabrødene og fyld dem med hummus, grønsagstern og rejer.
Madopskrift Kristina Marckmann
Mere til de travle dage...
Pasta med kylling og artiskokker
Pitabrød med tunsalat
Pitabrød med falafel