Opskrifter

Vitello tonnato – kalv med tunsauce

Onsdag, 29. maj 2013af Redaktion
Super lækker italiensk sommeret - gå aldrig galt i byen med Vitello tonnato

Ingredienser til vitello tonnato - kalv med tunsauce

(4 pers.)

Ca. 700 g kalveinderlår el. klump
2 ansjos- el. sardelfiléter

Kogelage til vitello tonnato
2 gulerødder
2 løg
2 nelliker
1 l vand
1 laurbærblad
6 peberkorn
1 tsk. salt
1 usprøjtet citron
1 bdt. persille

Tunsauce til vitello tonnato
1 ds. tun i olie
2 ansjos- el. sardelfiléter
½ dl kogelage fra kødet
½ dl olivenolie
Citronsaft
Salt og peber
2-3 spsk. kapers

Pynt til vitello tonnato
Persille
Tomater

Tilbehør til vitello tonnato
Brød
Tomater
Grøn salat

Vitello tonnato - sådan gør du

Snør kødet med kødsnor. Del ansjosfiléterne et par gange og pres dem ind under snoren. Skræl løg og gulerødder. Stik nelliker i løget. Bring vandet i kog med grønsager, laurbærblad, peberkorn, salt, persille og 2-3 strimler citronskal. Læg kødet i gryden og kog det ved svag varme ca. ¾ time, til det er mørt (centrumtemperatur ca. 68°). Køl kødet af, evt. i suppen, gem suppen og stil den koldt.

Sauce: Hæld væden fra tunen og blend den sammen med ansjosfiléter og suppen, til den er glat. Tilsæt olivenolie i en tynd stråle, mens maskinen kører. Tilsæt kapers og smag til med citronsaft, salt og peber.

Fjern kødsnoren og skær kødet i tynde skiver. Læg dem taglagt på et fad eller portionsvis på tallerkner.

Hæld saucen over vitello tonnato og stil det koldt og tildækket nogle timer.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Kalvesnitsel med bagt auberginesalat
Kalv og skalotteløg

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)