48 timer i Disneyland Paris: Et magisk lys i vintermørket

Jeg når lige at se det, inden vognene sætter i gang. Vi er spændt fast, der er ingen vej tilbage. Mens den korte række af vogne trækkes stejlt opad den første stigning, er der en smuk udsigt over den lille sø på venstre side, men det er det, jeg ser på højre side, der optager mig mest.

Et gevaldigt loop længere fremme på turen. Det er slet ikke noget for mig at køre i rutsjebane og da slet ikke på hovedet, og jeg tvivler på, at min 8-årige søn, der har lokket mig herop, har set, hvad der venter os.

Tre minutter senere har vi igen fast jord under fødderne. Forpustede og med lidt tårer i øjnene. Den 8-årige har stadig overskud til at grine lidt ad mig, som jeg står der og trækker vejret dybt gennem næsen.

- Indiana Jones’ rollercoaster er vist for meget for os!, ler han.

Fra København til Paris

For to timer siden ankom vi til Disneyland Paris. Den meget tidligere afgang fra København forløb overraskende problemfrit, for forventningens glæde viste sig at være det bedste vækkeur.

Vi har tjekket ind på vores hotel, Disney Hotel New York, og de store Marvel-superheltefigurer i parken foran hotellet er han allerede blevet foreviget med. For der er ingen tid at spilde.

De to parker – Disneyland Park og Walt Disney Studios Park – dækker et areal på imponerende 22 kvadratkilometer, og bare i den første er der hele fem områder – Discoveryland, Main Street U.S.A., Frontierland, Fantasyland og Adventureland – der skal udforskes.

Vi er begyndt i sidstnævnte, hvor vi ad små stier finder efterladte piratskatte og -skib. Der er nok at se på, og vi står i sikker afstand af en anden forlystelse, Pirates of the Caribbean, og griner lidt, da turen når det sted, hvor hvin og skrig fra vognene bag toget forstærkes betragteligt, fordi alle ombord rammes af en vandsprøjt.

Hvert år besøger over 13 millioner mennesker Disneyland Paris, og vi er her i ydersæsonen. Men lidt kulde og mørke afskrækker ikke, og de omkring 40.000 daglige besøgende indfinder sig også troligt på dette tidspunkt af året.

Hvor sommermånedernes lys, varme og sol kan virke tillokkende på mange, kan denne tid på året også noget specielt. Parken er pyntet op til jul og til vinter, og musikken, der er allestedsnærværende, er klassiske julesange blandet med Disney-lyd.

Folk omkring os nynner med, og det gør jeg faktisk også. Udsmykningen i parken er en oplevelse i sig selv, og der er meget at se, mange fine og gennemtænkte detaljer, hvis man giver sig tid til små stop undervejs.

På vej til Adventureland er vi gået gennem det imponerende lyserøde Disneyland Hotel for at komme ind til det store torv, hvorfra man kan tage det fine tog rundt i parken. Via torvet kommer man til Main Street, som byder på restauranter, butikker og bagerier med de fineste udstillinger i samtlige vinduer.

Små historier med Disney-karakterer eller sirligt udvalgte souvenirs. Der er meget at se på alle steder og meget at købe. Uanset hvor man vender blikket hen på gaden og i resten af parken, er der børn og voksne iført Minnie Mouse-ører, Anders And-rygsække og Mickey-sweatre. Det er et overvældende og ganske hyggeligt syn.

For enden af gaden troner det helt eventyrlige Tornerose-slot. Med hver vores Mickey Mouse-formede kage i hånden går vi op til slottet. Små piger i prinsessekjoler fotograferes, det samme gør voksne veninder og flere generationer sammen.

Med store smil og lidt røde kinder af kulden. Vi gør det samme – intetanende om, at slottet senere kommer til spille en helt central rolle i den for os nok største oplevelse på turen.

Mød dine helte

Der er over 50 forlystelser fordelt på de fem områder i parken. Det bliver hurtigt til mange skridt, hvis man ikke har et overblik, og for de fleste besøgende er tiden en vigtig faktor.

Oplysninger om alle forlystelser kan findes online med vejledninger om højde og andet, og man kan derfor med fordel forberede den del af opholdet hjemmefra. Naturligvis bliver man overrasket og får sikkert lyst til mere end planlagt, når man er der, men forberedelserne, som vi også har gjort, er et godt tip. Både store og små fødder bliver jo også trætte på et tidspunkt.

På den anden side af slottet finder vi Fantasyland med de smukkeste karruseller og andre fine og finurlige forlystelser.

Vi flyver ud i natten med Peter Pan, ser parken lidt fra oven på ”ryggen” af Dumbo og forvilder os ind i Alice’ labyrint. Overalt i parken kan man stoppe ved de såkaldte Meet and Greet-steder, hvor man f.eks. kan få et kram af Fedtmule og et billede.

Vi er allerede gået forbi Pluto og Timon og Pumba fra ”Løvernes konge”. Min søn kiggede, tænkte længe, men fandt ikke helt modet. Nu står vi foran Mickeys hus. Ham vil han gerne hilse på, og nu er modet der.

Vi går ind og stiller os i kø. Køen slanger sig rundt i det, der minder om en lille biograf uden sæder, og vi underholdes af Mickey-tegnefilm af ældre dato.

”Fra gamle dage”, siger min søn. Ikke helt, tænker jeg. Og så står vi pludselig i et mindre rum bag en lille rumdeler. Den høje sorte hat ligger på et bord. En stor bog om magi og trylleri er opslået på en andet. Tapetet er rød-, hvid- og sort-stribet. Pludselig kigger han om hjørnet og siger hej. Mickey Mouse.

Kom med, signalerer han med en stor hvid hånd, og min søn går med. Da jeg når rundt om hjørnet, står de to, næsten lige høje, foran et smukt rødt teatergardin. I et varmt lys. De siger hej, og min søn får hvisket ’’Happy Birthday, Mickey’’ (Mickey fyldte 95 år kort før vores ankomst).

Mickey hører det, slår ud med armene, siger tak og kvitterer med en stor krammer. Derefter tages der billeder, og de får også danset en lille improviseret dans sammen. Med røde kinder siger min søn farvel, sniger sig til et kram mere, og vi går ud.

Det var tydeligvis stort. Større end nogen af os havde forestillet os.

Buffet og 4D

Sulten har vi vist ignoreret eller i hvert fald dæmpet med kage og popcorn, men nu skal vi have rigtig mad.

Vi går ind i Walt Disney Studios Park, hilser på Captain America og andre seje helte på vejen og finder restauranten Marvel Pym Kitchen.

Her er stort, men hyggeligt. Betjeningen er som alle andre steder i parkerne smilende og hjælpsom, og vi går ombord i en imponerende buffet. Vi vælger blandt andet de små burgere, sliders, selv om de også tilbyder et stykke af den største burger, vi nogensinde har set.

Der er ingen ventetid, børnene kan tegne og løse opgaver ved bordene, og det er dejligt at få hvilet benene lidt.

Dessert er der også nok af, og vi kan ikke modstå softicen og de uanede muligheder for toppings. Der er nok 40 forskellige slags kager. Vi kigger kun på de fleste, men de små Madelaine-kager snupper vi lige et par af. Heldigvis.

Trætheden begynder at melde sig. Vi må nok indse, at der ikke er meget mere at hente denne dag. Alligevel er det svært at trække sig tilbage til hotellet, og vi beslutter, at vi har energi til én oplevelse mere.

Vi finder det uundværlige kort frem. Vi er tæt på ”Worlds of Pixar” og står pludselig på det, der minder om et lille torv midt i Paris. Der er overraskende stille og mennesketomt. En enkelt familie kigger på menuen foran Bistro Chez Rémy. De fristes tydeligvis og går ind og vises hen til et bord med hvide duge.

Vi går den anden vej. Til dagens sidste forlystelse: Ratatouille. Vi har tidligere haft oplevelser i 3D, men det her er 4D.

Jeg forsøger at forklare min søn, hvad det betyder, men det er først fem minutter senere, da vi i rasende fart ”flygter” fra restaurantpersonalet i filmen sammen med de andre mus, at det bliver virkeligt. Duften af appelsiner fra køkkenet, sprøjtet fra champagnen, der rammer os på kinderne inde hos de spisende gæster, gør det hele til en ny og vild oplevelse. Vi er helt forpustede, da vi igen står på det lille torv.

Godt 10 minutter senere er vi tilbage på vores hotel, og jeg (og nok især mine fødder) glæder mig over, at vi skal sove på et af Disneys hoteller, så gåturen var til at overskue.

Et varmt bad gør de trætte kroppe afslappede, og vi nærmest hopper i hver vores dobbeltseng øjeblikke senere. Mit franske rækker ikke helt til at se tv, men det gør ikke spor. Min søn sover næsten, inden hans hoved rammer de hvide puder, og jeg følger hurtigt trop. 27.000 skridt og en masse indtryk har den effekt.

En lille verden

Croissanter, kaffe, juice, æg og et æble. Det er det, der skal til, og så er vi klar til endnu en eventyrlig dag. Solen skinner, og vi går med friske skridt mod Disneyparken igen.

Første stop er toget, der kører os en tur rundt i parken. Vi ser noget af det, vi oplevede dagen før, og flere ting, der er på vores liste i dag.

Vi snakker lidt med en familie fra England på turen. Børnene fortæller, at de skal møde Peter Plys i dag. De forsøgte åbenbart dagen før, men de to yngste blev bange for ham. Men i dag skal det være!

Vi skal i Discoveryland. Min søn har spottet en Star Wars-forlystelse, der ser spændende ud, men da vi kommer til den, trækker han i land.

Der er heldigvis andre, mere tillokkende tilbud tæt på. Vi (jeg er passager) kører bil i ”Autopia”, skyder begge som gale med lazer sammen med Buzz Lightyear i kampen mod de onde, og derefter får jeg lokket ham med i de små både i ”It’s a small world”.

”Det er vist ikke lige mig,” når han lige at sige, inden han bliver stille og fanges helt af den store, lille verden, vi sejler igennem. Han peger, griner og kommenterer og har det samme store smil på læberne som mig, da vi er udenfor igen.

Forlystelserne er langt fra de eneste store oplevelser, man bør nå, når man besøger Disneyland. Der er parader, forestillinger med musik, dans og fællessang og store shows.

Og når Disney lover noget stort, kan man godt skrue forventningerne i vejret.

I 2022 fejrede parken 30 årsjubilæum – den åbnede 12. april 1992 – og her introducerede man blandt andet brugen af droner for at give en endnu større visuel oplevelse. Hidtil har man brugt op til 200 droner til de største shows, men der er endnu mere på vej.

Nyheder denne vinter

”Symphony of Colours” er denne vinters store nyhed og består af en række forskellige shows, hvor der bruges op mod 500 droner, og parader.

Fra 10. februar samles Disney- og Pixarfigurer i paraden og showet ”A million splashes of colours”, hvor skønne nye kostumer, som bladets udsendte fik lov til at smugkigge på, og helt nye ”floates” – køretøjerne i paraden – og anden udsmykning af parken skal sætte alverdens farver på vinteren og sprede begyndende forårsfornemmelser.

Desuden er der premiere på ”Disney Electrical Sky Parade” 8. januar. Her flyves droner helt op i 120 meters højde over Tornerose-slottet (der er ca. 40 meter højt) for at få plads til alt det, der hører til det eventyr.

Ikke kun for børn

Fordi det er juletid under vores besøg, får vi mulighed for at se ”Mickeys Dazzling Christmas Parade” på Main Street. De er der alle. Prinsesserne, Anders And og Andersine, Chip og Chap, Fedtmule, Pluto, Stitch, julemanden. Alle! På imponerende køretøjer, dansende på gaden sammen med unge, guldklædte dansere til julemusik på både engelsk og fransk.

Det er umuligt at stå eller være stille, og vi synger og danser med sammen med alle de andre omkring os. Man har lyst til, at det bare fortsætter, men efter en lille halv time er de alle væk igen. Forsvundet bag de hegn, der skjuler alt det, vi ikke skal se.

Vi køber et par hotdogs på Main Street. Dem må I ikke glemme, lød anbefalingen fra en Disney-kender, inden vi rejste herned, og de ér gode.

Og vi er hurtigt videre. I dag skal vi nå butikkerne, for souvenirs er også vigtige. De fleste butikker har en del af det samme og så ellers et forskelligt udvalg. Tålmodighed er en nødvendighed her.

Der er mange mennesker og meget at kigge på og røre ved. Jeg føler, vi får kigget på alt flere gange, da vi ender med en bamse og en hat til sønnen, et stykke julepynt til vores juletræ og to Mickey-chokolade-slikkepinde. En til hver.

Gårsdagens succesoplevelse i Mickeys hus gør, at vi får hilst på flere af de søde figurer. Minnie og Pluto får vi begge sagt hej til, min søn giver highfives til Peter Plys, og vi møder Fedtmule, som er lidt drillesyg, synes min søn, da han står tilbage med alt håret strittende ud til alle sider.

Dagen er gået hurtigt, og det er allerede mørkt. Vi har tidligere på dagen udset os et sted til aftensmaden og begiver os endnu en gang mod Frontierland.

Vores destination er The Cowboy Cookout, en stor rødmalet lade, hvor der serveres kød i store mængder direkte fra grillen, og countrymusikken er live.

Vi får pladser ved et langbord og bestiller spareribs. Der er fuld knald på barbecue-saucen, men det smager godt. Vi sidder lidt længere end planlagt. Vi har gået flere skridt end i går, og der er kun en ting tilbage på dagens program.

På bænken over for os sidder et ungt par. De er i 20’erne og fra Berlin. Det er deres tredje besøg i Disneyland Paris. De har ingen børn. Den unge kvinde er i hjemmesyet kjole, som uden tvivl ville passe lige ind i Minnie Mouses garderobe. ”Skal I se showet ved slottet i aften,” spørger hun. Vi bekræfter. ”Glæd jer. Det er fantastisk.”

Store drømme

Vi siger farvel og tager frakker, huer og halstørklæder på igen. Nu skal vi ned til Torneroses slot, og mens vi går, taler vi om, hvad ”Disney Dreams” mon dækker over. Titlen på det show, vi skal se.

Selv om vi kommer kort før start, lykkes det os at finde en god plads foran slottet. Det er helt mørkt. Nedtællingen er i gang.

Så begynder det. Lys, musik, Peter Pan. En fantastisk fortælling, der leder os igennem forskellige Disney-eventyr – nye og gamle – fyrværkeri, ild.

Sanserne er på overarbejde. Figurer i alle farver og størrelser danser hen over slottet, der pludselig ser ud, som om det ryster, flytter sig. Højt oppe over det sker der ting og sager (det er dronerne), og så skifter musikken, og pludselig er det Aladdin, Abu og ikke mindst ånden fra olielampen Genie, der overtager det hele.

Sekunder efter er vi videre til et nyt eventyr. Det er overvældende og imponerende spektakulært. Jeg har aldrig set noget lignende. Min søn står foran mig og klemmer min hånd. Øjnene er store, munden åben. Jeg klemmer tilbage og bruger den anden hånd til at tørre en tåre væk. Og en mere. Lige her rammes også jeg i hjertet. I mit barnehjerte. Det er ren magi.

Det hele slutter i et brag af en finale, og vi står bare helt stille et øjeblik. Vi skal lige fordøje alt det, vi hørte, så og følte, inden vi skal finde vores gode senge.

I morgen skal vi hjem. Vi har fået krydset det meste af på vores liste, så de sidste timer bliver rolige. Vi skal se nærmere på al den flotte Marvel-kunst på vores hotel, sønnen vil gerne nå en tur i poolen, og jeg tænker, at vi skal sejle en tur med hjuldamperen Molly Brown.

”Kan vi komme igen?” spørger min søn.