Marineret laks med cashewnødder og grønsager

Søndag, 15. august 2010
af Redaktion
Denne ret er tænkt som ”Mest grønt”, men kan med lethed justeres til ”Mest tilbehør” og ”Mest protein”, når der justeres på tilbehørs- og kødmængden.
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

125 g fersk laks
30 friske basilikumblade
6 cashewnødder
Saften af 1 appelsin
1 tsk. olie, f.eks. olivenolie
Salt og peber
100 g kartofler
100 g gulerødder
100 g porre
2 tsk. tørret basilikum
2 fed hvidløg
Læg laksen i et lille, smurt fad.

Sådan gør du
Skyl og hak basilikumbladene, hak nødderne og bland begge dele med appelsinsaft og olie. Fordel blandingen på laksen. Krydr med salt og peber.
Bag laksen i ovnen ved 175° i 25-35 min., til den er gennemstegt.
Skræl kartofler og gulerødder og rens porren. Skær kartofler og gulerødder i skiver og del porren over på langs. Bland grønsagerne med tørret basilikum, knust hvidløg, salt og peber. Læg grønsagerne i en sigte. Læg sigten på en gryde med kogende vand og damp grønsagerne, til de er møre. Server grønsagerne til laksen.


SAMMENSÆT EFTER DIN SMAG (til 1 pers.)

Kcal/ kJ

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her. (link fjernet)

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub.

Prøv flere slankeretter fra Familie Journals Slankeklub...
Frikadeller med svesker og spidskålssalat
Lynstegt grønsagssaute med ris og kylling
Oksesteak med ferskensalat og kartofler