
Vi har lige været til julekomsammen i min yngste drengs klasse. Søskende var selvfølgelig velkomne, men en familie havde taget to mindre søskende med, der begge havde børnesår i ansigtet.
Kan man være bekendt lige op til jul at medbringe disse børn, som jo i teorien kan smitte hele resten af klassen?
Mor til tre
Det synes jeg egentlig godt, man kan.
Smitte fra børnesår overføres med væske fra såret via hænder eller genstande, så længe såret væsker eller har skorpe. Men smitte kan også komme fra raske, der bærer bakterien i næsen. Det vil sige, at andre børn uden synligt sår rent faktisk også kan være smittebærere.
Som med mange andre infektioner er håndhygiejnen det allervigtigste. Det kan du sørge for at lære dine børn og så ellers bare krydse fingre for, at andre forældre gør det samme.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Førstegangsmor: Hvordan undgår vi rød numse?
Hvorfor har jeg nedgroede tånegle?
Hvorfor får vores søn næseblod?
Hvorfor får jeg hele tiden blærebetændelse?
Åreknuder og øget risiko for blodprop?
Betænksom læser: Et godt råd mod hælspore
Night terror: Vågen krop og sovende hjerne
Bør vores lille søn få skoldkoppevaccinen?