Familielægen
Kan min baby vaccineres mod RS-virus inden jul?
Vi har tre drenge på otte, 10 og 12 år. De cykler alle til skole, og hidtil har det ikke været noget problem at huske cykelhjelmen.
Men det er ved at ændre sig, for vores ældste dreng er begyndt at gå op i sit udseende, hårvoks, piger og meget andet, så cykelhjelmen er ikke længere et hit.
Min mand og jeg er lidt uenige i, hvordan vi skal gribe det an. Han synes, det er synd at tvinge en præ-teenager til at bruge cykelhjelm.
Jeg er helt i den anden grøft og mener, det er absolut nødvendigt at påtage sig forældrerollen og gennemtvinge brug af cykelhjelm. Men hvad synes du – er det besværet værd?
L og M.
Vi danskere cykler rigtig meget, og undersøgelser viser, at små børn som udgangspunkt er gode til at cykle med hjelm, mens det kniber med de store. Så I er altså ikke de eneste forældre, som må kæmpe for at få deres teenagere til at spænde hjelmen.
En svensk undersøgelse viser, at næsten halvdelen af alle alvorlige personuheld i trafikken sker blandt cyklister, samt at hovedtraume er den hyppigste årsag til død i forbindelse med cykeluheld.
Bruger man cykelhjelm, reduceres risikoen for hjerneskade efter trafikuheld med mellem 63 til 88 procent.
Jeg synes, at tallene taler for sig selv. Samtidig er jeg ret sikker på, at de fleste forældre vil foretrække, at deres teenagere husker hjelmen. Men hvordan det skal håndhæves, når nu det ikke er lovpligtigt, vil jeg ikke blande mig i.
Kærlig hilsen Lotte
Kan min baby vaccineres mod RS-virus inden jul?
Gode råd mod hælspore
Hvor ofte er det normalt at skifte ble på en baby?
Hashimotos sygdom
Forskellige typer øreflipper
Gode råd mod lægkramper
Hvad skyldes smerter i underlivet efter overgangsalderen?
Hvordan forbereder vi os bedst på en krise med vores forråd?