Når kemien mangler mellem hund og menneske

Vi, der har hunde, ser det jo som en gave, at der er en, der hver dag siger godmorgen, en der altid er glad, når lufteturen nærmer sig, og alle de små ting og vaner, en hund finder på. Ja, det er jo et familiemedlem, der fylder meget i vores liv. Når den gamle ven ikke kan mere, får vi forhåbentlig en ny, lille hvalp, der nu skal finde sig til rette i uvante omgivelser og lære sine nye mennesker at kende.

Sådan har det altid været for mig, og der har været mange hunde i mit liv.

Nogle gange, men heldigvis sjældent, går det ikke som planlagt, nemlig når man får en hund, der ikke fungerer i ens liv. Der kan være mange årsager, for ligesom blandt mennesker er kemien vigtig. Den kan også mangle mellem en hund og dens mennesker, eller måske har man flere hunde, der ikke fungerer med den nye, og det er ikke godt for en velfungerende flok.

Taler ikke samme sprog

Indimellem har jeg elever, hvor de og deres hunde tydeligvis ikke taler samme sprog, måske egentlig ikke bryder sig om hinanden. Det er synd for både hund og menneske og må jo ændres.

Ofte er de, der kommer med en hund, de ikke svinger med, fulde af dårlig samvittighed, for måske har de haft velfungerende hunde før og føler sig afmægtige over, at det denne gang ikke er spor lykkeligt. Men det er jo ikke alle mennesker, man kan lide, og hvorfor skulle det egentlig være anderledes med hunde?

En hund kan heller ikke bare lide alle, og det er ikke nogens skyld. Det er ikke let, men den eneste rigtige beslutning er hurtigt at skille sig af med hunden og få en ny. Det lyder måske hårdt, men alternativet er værre og kun til ulykke for alle.

En omplacering vil være det rigtige, for en anden familie kan få det fint med hunden.

Selvfølgelig må man gøre sig umage med og bruge tid på at finde den rette familie, så det bliver et lykkeligt skift. Man må også sikre sig, at der ikke er noget i vejen med hunden, for så kommer den formentlig til at skrifte ejer mange gange i sit liv, og det er synd.

Tænk på hunden først

En sund og rask hund kan godt klare et skift eller to, men som vandrepokal vil den aldrig få det godt. I det tilfælde er det bedre at få hunden aflivet. Tænk på hunden, ikke egne følelser, for det er altid en svær og ubehagelig beslutning, men har man taget ansvar for at anskaffe sig en hund, følger det ansvar også altid med.

Det skal naturligvis nøje overvejes, for dels er det en stor og tung beslutning, dels kan der være børn i familien, som man skal kunne forklare, at deres nye hund skal væk igen. Men at være irriteret på en hund i 10 år eller mere er meget værre og synd for både mennesker og hund.

Når man kan trække vejret igen og har fået en ny hund, der fungerer i familien, vil man være klar over, at man gjorde det rigtige.