Brev til Puk Elgård: Vores søn smed os ud

Jeg har det meget dårligt med, at vores yngste søn smed os ud i maj 2019. Vi var inviteret ud til dem, vores svigerdatter var taget til sine forældre, fordi hun ikke kan lide os. Vi var ude at gå en tur, og vores børnebørn på fem og seks år var også med. De ville ikke engang holde os i hånden.

Vi har været der en gang før, hvor svigerdatteren heller ikke var der, og da vi sagde farvel, sagde vores ældste barnebarn: "Så kan mor også komme hjem igen, for hun kan ikke lide jer."

Læs også: Puks brevkasse: Min søn lever i en svinesti

Vi synes ikke, det er i orden at involvere børnebørnene i, at hun ikke kan lide os, og det sagde jeg til vores søn der i maj. Så sagde han "ud" til os begge to. Vores børnebørn hørte og så det, det tredje barnebarn på syv år var der også sammen med vores ældste søn, og han vil ikke blande sig, for jeg blev ved med at brokke mig, sagde han. Jeg sagde, at jeg ikke synes, det er i orden at involvere børnene i, at svigerdatteren ikke kan lide os, og ja, man græder indvendig over, at man føler, at ens børn hader en.

Hvordan kommer vi videre, Puk?

Bedste

Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg nu være mægler?

Kære Bedste

Det en rigtig dum situation. Brud i familien er meget smertefuldt og desværre ret almindeligt. Jeg tror, det er den problematik, jeg får flest breve om til brevkassen.

Jeg er sikker på, at grunden, til at det går galt i så mange familier, er, fordi vi har så høje forventninger til vores tætteste relationer. Vi ønsker os, at vores mor, far, datter, søn, søster eller bror ser os og gengælder og udfylder vores behov og længsler. Når de så ikke formår det, udløser det for store frustrationer. Vi kan simpelthen ikke forstå, at de ikke forstår os.

Det er meget sparsomme oplysninger, jeg har for at give dig et ordentligt svar. Hvorfor kan jeres svigerdatter ikke lide jer? Hvad er der sket? Hvordan var jeres forhold til jeres søn, før hun kom ind i billedet? Børnene er jo store, så søn og svigerdatter må have kendt hinanden et stykke tid. Er konflikten opstået hen ad vejen?

Læs også: Puks brevkasse: Svigermor har ingen respekt for mig og mine meninger

Vi kan aldrig ændre andre mennesker, så vi må ændre os selv og vores handlinger, hvis vi vil forsøge at løse en situation. Du må sætte dig og tænke over, hvad du kan gøre anderledes for at komme tættere på din familie. Det skriver jeg ikke, fordi jeg prøver at give dig skylden. Det har jeg ingen holdning til, da jeg ikke kender forhistorien, men jeg ved, at det eneste, du kan gøre, er at tænke godt og grundigt igennem, hvor din del af konflikten er opstået, og hvad du kan gøre anderledes.

Derefter må du prøve at række ud efter din søn og få ham i tale. Lad ham fortælle sin del af historien, og du må forsøge at lytte uden at forsvare dig. På den måde kan du måske danne dig et overblik over, hvordan det ser ud med hans øjne. De fleste af os er ikke så gode til at lade andre tale, mens vi selv er stille. Det gør jo ondt at lytte til andres beskyldninger, men det er et godt redskab til at forstå sagen fra den anden side. Kan du prøve det?

Jeg håber, det går. Jeg håber, I får det løst. Jeg synes, livet er så kort, og konflikter tager vores ilt og glæde.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Brev til Puk Elgård: Svigerdatteren er blevet så grådig