Kære Puk
Vi smider alt for meget mad ud
Jeg er en kvinde, som altid har ønsket mig en stor børneflok. Desværre blev det kun til en søn, og han har altid haft travlt med karriere og har arbejdet en del i udlandet.
Da han var omkring 40 år, fandt han endelig en kvinde her i Danmark, som han slog sig sammen med, og de fik to drenge. Jeg var lykkelig!
Men i efteråret 2019 gik det i stykker mellem de to, og han rejste igen til Fjernøsten.
Læs også: Puks brevkasse: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten
Moren og de to børn bor ikke så langt fra mig, så jeg blev ved med at have kontakt med drengene, som nu er to og fire år. Jeg har hentet den store fra børnehaven en fast dag om ugen.
Min søn kom hjem et par gange og boede hos mig, når han var sammen med drengene. Men så satte corona en stopper for det.
Nu har drengenes mor fundet en ny mand, og desværre er det planen, at de skal flytte ret langt væk fra, hvor jeg bor, så nu vil det blive svært for mig at opretholde kontakt.
Læs også: Puks brevkasse: Magter ikke at være farmor på den måde
Min søn bliver boende i østen, jeg har desværre fornemmelsen af, at karrieren betyder mere for ham end hans sønner, hvilket jeg er helt sikker på, at han vil komme til at fortryde en dag.
Jeg kan mærke, at min tidligere svigerdatter trækker sig lidt nu.
De skal flytte hen, hvor hendes nye mands familie bor, så jeg kan se, det vil blive meget svært for mig med de børnebørn. Og det gør mig så ulykkelig.
Jeg bor alene og er på pension, og jeg har ikke bil, så jeg kan ikke lige rejse 200 kilometer for at være sammen med børnene et par timer en eftermiddag.
Kan du give mig et råd om, hvad jeg skal gøre?
Farmor
Av, den var ikke god. Hverken for sønnike, børnebørn eller dig.
Det eneste, du kan gøre, er at tage fat i moren.
Læs også: Brev til Puk: Det piner os at se dem spise så usundt
Sig til hende, at du elsker ungerne. At du meget gerne vil bevare kontakten til dem, og spørg hende, om hun vil hjælpe dig med at lægge en plan for samværet.
Måske kan I sammen lægge en plan for ferier og weekender.
Du må være ihærdig og bide dig fast i haserne på din lille familie og fortsætte med at sende kærlighed af sted i deres retning.
Læs også: Brev til Puk: Mit barnebarn kan ikke lide sin papmor
Din søn har valgt at flytte langt væk. Det er hans valg (og han kan have sine grunde), men børnenes mor skal forstå, at du er her og meget gerne vil lægge tid, energi og mange kræfter i at bevare dit forhold til dine børnebørn.
Ikke give op!
Mange kærlige hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Barnebarnet tager for meget hensyn
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?
Skal fotos af hans kone stå fremme?