Jeg ved aldrig, om min demente mand vågner igen

Jeg vil gerne sige tusind tak for den vidunderlige udsendelse ”Demenskoret”, som jeg har streamet det sidste afsnit af i dag.

Har selv en MEGET dement mand, som sikkert snart lukker øjnene for sidste gang, da han også har fået aktiv cancer. Jeg ved ikke, om han vågner næste gang, han falder i søvn.

Jeg har tudet, da jeg så, hvor meget koret har betydet for de 17 deltagere og deres pårørende. Den forbandede sygdom.

Fantastisk, at I har valgt at fortsætte koret en gang om ugen.

Igen, tusind tak for at sætte fokus på demenssygdomme, som rammer så mange.

Mange tak for din hilsen i forbindelse med DR-programmet ”Demenskoret”.

Dit brev er et ud af mange, mange søde hilsner, og jeg takker for dem alle sammen. Jeg har læst alle breve, er blevet rigtig rørt over dem, men kan ikke sætte alle breve om emnet her i brevkassen.

Jeg er blot glad for at notere mig, at vores ønske om at sætte fokus på demens er lykkes rigtig godt.

Korleder Claus synger stadig med koret hver uge, og i dag skal jeg faktisk også med.

Flere af deltagerne har fået det dårligere, men de holder sammen, og sangen bringer stadig lys i deres tilværelse.

Det lyder, som om du gennemgår en barsk tid. Det er utrygt at leve i ”ventesorg.” Jeg håber, jeres sidste tid sammen bliver så rolig og fredfyldt som muligt, og jeg håber, du har mennesker omkring dig, som passer på dig.

Ræk ud, hvis du kan, og bed om hjælp. Sommetider tør folk ikke forstyrre, med mindre man beder dem om det.

Jeg sender de varmeste tanker til dig og din mand.