Kan jeg kritisere min datters påklædning?

Ville du sige noget til din 21-årige datter, hvis hun vejede 15 kilo for meget og alligevel valgte at gå i crop tops, stramme kjoler med bar ryg osv.?

På den ene side vil jeg gerne favne og acceptere min datter lige nøjagtig, som hun er, på den anden side synes jeg, hun udstiller sig selv og mangler selverkendelse.

Hun har i forvejen et lavt selvværd og et stort behov for at føle sig lækker og sexet, og jeg ved, hun vil tage enhver nok så velmenende kommentar fra mig som en kritik.

Først og fremmest vil jeg pointere, at der hersker et nyt begreb blandt særligt unge piger, som man kan kalde kropspositivitet. De unge i dag er langt bedre til at acceptere deres kroppe end den generation, både du og jeg kommer fra.

Vi har skammet os hele vores liv og gemt hver en lille, mikroskopisk delle, der dukkede op på vores vidunderlige krop. Personligt har jeg nok været på slankekur, siden jeg var 15 og i lange perioder helt uden grund.

De unge i dag tager livtag med det tyranni, og det skal de have en stor anerkendelse for. Det kan være, at din datter er en del af den bevægelse og det oprør.

Men hvis din datter har taget 15 kilo på i løbet af kort tid, kan der selvfølgelig være noget i livet, der piner hende. Jeg synes bestemt ikke, du skal åbne en samtale om hendes vægt, men du kan godt interessere dig for hendes generelle velbefindende.

Du kan spørge, hvordan hun har det, men jeg synes ikke, du skal tage udgangspunkt i vægt. At have en mor, der siger, man er tyk, eller at man ser forkert ud i noget bestemt tøj, er kun vejen til endnu lavere selvværd. Åbner hun selv for emnet vægt, kan du tilbyde hjælp.

Jeg kender jo ikke jeres forhold, men al snak, der virker fordømmende, er ikke op­byggelig. Din datter er voksen, og du skal behandle hende som en voksen.

Så mit råd er at finde ud af, om din datter generelt trives, og stille dig til rådighed, hvis der er brug for det. Bygge op og ikke pille ned. Sådan hjælper vi hinanden bedst.