Som 21-årig blev jeg kæreste med D, der har haft en svær barndom og sit at kæmpe med. Derfor fandt jeg mig i alt for meget, men at forlade ham virkede skræmmende og ville måske også ødelægge ham.
Jeg startede på ny uddannelse som 30-årig og lovede mig selv at forlade ham, når jeg var færdig. Men så blev jeg gravid og ville give forholdet en chance. Han forsatte sit “ungdomsliv”, og da vores datter var et år, fik jeg nok, og vi skiltes. Faktisk tror jeg, at han var lettet, da han så ikke skulle tage så meget ansvar.
Vores forhold som forældre kører op og ned. Han har mange dæmoner at kæmpe med, så jeg er altid klar til at hjælpe, hvilket han udnytter. Men han er jo min datters far. Nu har jeg dog endelig erkendt, at han er manipulerende, kontrollerende og måske narcissistisk.
Han har vores datter hver anden weekend, hvor jeg arbejder. Han er en god far, giver barnet oplevelser, er super kreativ med hende, og hun elsker ham højt.
Gennem de ni år, vi har været fra hinanden, har kontakten og interessen svinget fra intens til ingen lyd overhovedet, hvilket så gør, at jeg søger kontakt. Han kan pludselig skrive, at jeg skal ringe, da det er alvorligt, og når jeg gør, kan jeg ikke få kontakt. Han har bildt mig ind, at han var alvorlig syg, hvorefter jeg begyndte at planlægge, at vi skulle flytte ind hos ham, og jeg skulle have fri for at følge ham til sygehuset. Så hører jeg intet fra ham, og nogle dage senere ringer han og spørger, hvilken mad han skal købe ind til weekenden – og nægter at have skrevet om sygdom og hospital. Har også skrevet, at han måske skulle i fængsel, bare så jeg var forberedt, hvis han ikke kunne have barnet. Herefter ingen lyd og et par dage senere lader han, som om intet er hændt. Sådanne eksempler har jeg mange af, hvor jeg er bekymret og planlægger pasning.
Han har det tydeligt svært, og for to år siden gik han ned med stress, senere depression, og selvfølgelig hjælper jeg, tager med til lægen, handler, har datteren med på job, hvis han er helt nede.
Men man kan kun hjælpe én, der vil hjælpes. Han er stædig, og hvis det ikke går efter hans hoved, kan det være lige meget. Han ringer, når han er nede, jeg beder ham kontakte lægen, men han skælder ud og siger, at jeg ikke lytter, og at han gør sit bedste. Han beder om hjælp, men tager ikke imod.
Men nu går det ud over vores datter. Hun mister troen på ham og sætter en facade op om, at hun vil gøre alt for ham. Hun går på listefødder, og nu er han begyndt at køre på hendes samvittighed, f.eks. fik han hende til at holde jul med ham, da han ”ellers bare skulle sidde alene”. Måske er jeg naiv, men jeg tror på, at den rette hjælp kan få ham videre og ikke mindst redde hans og datterens forhold.
Jeg har sagt, at jeg ikke kan hjælpe ham mere, og igen skælder han mig bare ud. Jeg kan ikke mere. Jeg kan godt se, jeg har ladet ham have kontrollen over mig, men hvordan får jeg ham til at stoppe?
Er træt og træt af at være bekymret, få skældud, dårlig samvittighed, men også bange for, hvad der kan ske i fremtiden og ikke mindst, at min datter mister tiltroen til sin far.
M
Jeg er ret berørt af din mail, som jeg har forkortet meget. Du kæmper og kæmper. Jeg vil bede dig læse dit brev igennem og se, hvordan du hele tiden finder undskyldninger for hans dårlige adfærd. Hver gang, du har beskrevet en af hans manipulerende sider, finder du en undskyldning for ham og normaliserer hans dominans. Det er netop derfor, du er havnet i klørene på ham.
Jeg kan ikke udtale mig om diagnoser, og jeg ved ikke, om din tidligere kæreste er narcissist eller har en personlighedsforstyrrelse, men jeg tør godt sige, at han har været dygtig til at vælge en meget empatisk partner, der har svært ved at sætte grænser for sig selv. Det har givet ham et stort råderum til at være så manipulerende, som han er. Godt, du har fået øje på det. Stol på det, du ser.
Kender du begrebet gaslighting? Det er en proces, der forvrænger virkelighedsopfattelsen hos den, der er offer for gaslighting. Læs om det på nettet, måske vil du genkende nogle af de ting, du har været udsat for. Du er også blevet udsat for tavshed, skyld, vrede, trusler og magt, og med tiden rykker man sine egne grænser og måske forsvinder de helt.
Da din tidligere kæreste har haft succes med sine metoder, vil han gentage dem over for jeres datter. Det er hans måde at få sin vilje. Hvis han ikke skal give din datter problemer med at mærke sig selv og sine grænser, så er det nu, du skal ændre livsbane og gøre dig stærk. Det kan tage virkelig lang tid at komme ud af det jerngreb, han holder jer i.
Det er IKKE din skyld. Du er et offer, og det er din datter også. Det er rigtig godt, du har skrevet til mig. Du er modig, og det har været en god proces at skrive det hele ned, og jeg tror, du vil opdage, hvor meget du tager ham i forsvar, når du genlæser dit brev. Du behøver ikke forsvare ham. Det er godt at være et empatisk menneske, men nu skal du sætte fokus på dig selv.
Søg hjælp, så du kan få støtte til at få et andet blik på ham og dig. Det er meget, meget svært at slippe fri af de mekanismer, du er viklet ind i, men det kan lade sig gøre. Få hjælp hos Mødrehjælpen, hos en psykolog eller i gruppesamtaler – også til at få viden om, hvordan du skal agere i fremtiden, og hvordan du skal hjælpe din datter.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du vil række ud og få hjælp til at sætte de nødvendige grænser. Du har brug for redskaber, så du også kan lære din datter, hvordan hun kan tackle de svære situationer, hun står i med sin far.
Jeg sender dig al den styrke og gejst, jeg overhovedet kan. Jeg ved godt, han også har problemer, men han er en voksen mand, og det er hans ansvar. Nu skal du tage ansvar for dig selv. Kæmpe kram og skriv endelig igen efter behov.
Kærlig hilsen Puk