Jeg har været gift i snart 30 år, men gennem de senere år har min mand fået et mere og mere anstrengt forhold til min familie. Hans familie ser vi stort set ikke.
Vi har to døtre, den ældste er gift og har to dejlige børn. Dem holder vi juleaften med, hvor også min mor er der. Vi mistede desværre min far for nogle år siden.
En af juledagene plejer vi så at være til julefrokost hos min søster. I 2020 var der dog ikke nogen sammenkomst på grund af corona.
Men nu har min søster inviteret igen. Den sidste familiesammenkomst var i påsken. Det er så min søster og svoger og et par kvindelige venner og familiemedlemmer, der deltager, og det ender altid med, at min svoger får for meget at drikke og bliver bøvlet at høre på. Kvinderne sidder for sig selv og snakker, og så er min mand overladt til min svoger.
Efter påske meddelte min mand, at han ikke gider at være sammen med dem mere!
I forhold til julefrokosten vil han simpelt hen ikke tage med. Han siger, jeg kan tage afsted alene, men det vil blive opfattet meget negativt af min familie.
Jeg tror godt, jeg kan tvinge ham med, eller jeg kan lade ham blive hjemme og påstå, han er syg. Kan du råde mig til, hvad jeg kan gøre?
Jeg har forsøgt at tale med min søster om hendes mand, som bliver så træls at høre på. Men hun kan ikke se, der er noget galt.
Tutter
Jeg tror, du skal lade din mand springe over.
Når han opdager, at ingen trækker ham i håret og hiver ham derhen, kan det måske gøre en forskel, og han får måske endda helt af sig selv lyst til at være med igen næste år.
Personligt er jeg ved at være træt af det der med, at vi altid skal spille andre mennesker gode. At vi skal dække, snyde og lyve om andres valg, så de ikke fremstår dårligt.
Hvis din mand ikke vil med, er det hans ansvar, og så må han selv stå på mål for den beslutning. Det er ikke dig, der skal ud at undskylde ham.
Tag du af sted og sig, at din mand ikke havde lyst. Eller han må selv melde afbud og selv komme med den forklaring, han synes er passende.
Med hensyn til din svoger, så gælder det samme. Han er, som han er, det er ikke andres opgave at få ham til at fremstå som en, man gider at tale med.
Vi kan jo håbe, det dæmrer for ham, at han skal lade være med at drikke så meget, når han opdager, at folk ikke gider det.
I er alle voksne nu, og i den her alder er det altså okay at lade folk tage ansvar for de beslutninger, de træffer.
Glædelig jul, og jeg håber, der bliver masser af hygge på trods.
Kærlig hilsen Puk