Jeg skriver til dig, fordi jeg er en rasende mor, og jeg vil ikke lige nu lade det gå ud over min søn.
Jeg har brug for lige at ventilere, før jeg tager en samtale med ham. Jeg kan ikke tale med hans far om det her, for vi er gået fra hinanden for mange år siden og har ikke en god kontakt.
Min søn har boet sammen med en kæreste i over et år, men nu har de brudt forbindelsen, og jeg har fået sandheden om deres forhold.
Gennem den tid, de har boet sammen, har jeg troet og fået fortalt, at de delte udgifterne, som det var aftalen, men nu har min søn fortalt mig, at han har betalt alt. Kæresten har åbenbart ikke arbejdet i et år, men har bare ligget på sofaen, mens han har passet både studie og studiejob og holdt dem begge kørende økonomisk.
Det gør mig rasende. Nu har min søn jo en masse penge tilgode, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe ham.
Skal jeg kontakte pigens mor, som jeg aldrig har mødt? Og skal jeg dække min søns økonomiske tab, eller skal jeg bare ingenting gøre?
Jeg er så rystet over, at hun bare har kørt på frihjul, og han har finansieret det hele.
Den vrede mor
Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed til dig.
Den gode nyhed er, at du har en super gavmild, generøs, pligtopfyldende, omsorgsfuld og helt sikkert dejlig søn. Den dårlige nyhed er så, at du også har en søn, der ikke har lært at sige fra og som måske er let at udnytte.
Alt det gode beholder vi – og det dårlige laver vi om på.
Og det kan man kun, hvis han får lov at lære af sine erfaringer.
Jeg synes ikke, du skal ringe til pigens mor eller dække din søns tab økonomisk.
Jeg synes, du skal tale med ham om, hvordan han en anden gang skal sige fra i tide og ikke blive taget ved næsen. Han har jo selv truffet en beslutning om at køre begges økonomi.
Det er hans valg at bruge sine penge på den måde, og nu har han desværre set bagsiden af at være for god af sig.
Næste gang, han flytter sammen med en pige, vil han forhåbentlig være mere opmærksom, og du kan give ham redskaberne til at lave ordentlige aftaler og få ting skrevet ned, når han skal i et forhold igen.
Det gør sommetider ondt at blive klogere. Du kan selvfølgelig støtte ham med lidt ekstra penge, hvis han er helt på spanden, og fortæl ham endelig, at alle brænder nallerne indimellem og får stolet for meget på andre. Det er absolut ikke bare ham, der er havnet i sådan en situation, det er vi mange, der har prøvet.
Han må op på hesten igen. Støttes og favnes og lære af det, han har oplevet. Måske vil han selv kæmpe videre for at få sine penge. Hvis han vil, er det sejt, og så kan du snakke med ham om, hvordan han kan gøre det, men jeg synes ikke, du skal gøre det for ham.
Mange hilsner fra Puk