Kære Puk
Vi smider alt for meget mad ud
Min mand og jeg er lidt bekymrede for et af vores børnebørn. Vi har to døtre, den ældste er gift, har godt arbejde og har en søn, som skal konfirmeres her i foråret. Den yngste datter er alene med en pige, som er i konfirmationsalderen næste år, og to mindre drenge. Hun har altid været lidt uheldig med både job og mænd og har en meget anstrengt økonomi. For tiden er hun på kontanthjælp.
Læs også: Puks brevkasse: Mit barnebarn laver fedtpletter i hele huset
Sidst vi var sammen, talte jeg med pigen om, at når hendes fætter er blevet konfirmeret, så er det jo hendes tur næste gang. Men hun sagde, at det havde hun slet ikke lyst til. Da jeg spurgte hvorfor, var svaret, at hun ikke har lyst til alt det ”kirkepjat”. Og så tilføjede hun, at ”mor har jo heller ikke ret mange penge.”
Jeg tror, det er der, problemet ligger. Hun tager så meget hensyn og vil ikke belaste sin mor med en konfirmation. Hendes mor er ligeglad og siger, at hvis barnet ikke vil konfirmeres, så skal hun da ikke. Men jeg tror, at når veninderne går i gang med forberedelserne, vil det blive svært for mit barnebarn.
Læs også: Farmor til Puk: Mit barnebarn kan ikke lide sin papmor
Min mand og jeg har ikke mange penge, men vil da godt kunne hjælpe lidt. Men foreløbig er både mor og datter stædige. Pigen tager rigtig meget ansvar, også for sine brødre. Jeg synes faktisk, det er for meget for en pige på hendes alder. Men jeg ved ikke, hvad vi kan stille op. Har du et råd til os?
Mormor
Læs også: Brev til Puk Elgård: Mormor er altid den foretrukne
Det, jeg ønskede mig allermest, da jeg var 14 år og havde et kæmpe ansvar i mit hjem, det var, at der kom en eller anden og sagde: ”Det her skal du ikke tænke på. Det ordner jeg. Det er ikke dit ansvar.” Desværre kom der aldrig nogen og sagde det, men jeg håbede og håbede. Sådan har dit barnebarn det nok også. Børn og unge mennesker, der står med alt for meget derhjemme, har brug for en, der tager over.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Trist, at børnebørnene ikke tænker på os ældre (link fjernet)
Jeg synes, du skal sige til dit barnebarn, at du gerne vil stå for at planlægge konfirmationen. Hun skal ikke tænke på økonomi og så videre. Du vil gerne planlægge det, og så får I pengene til at slå til. Det kan hun tænke lidt over, og kommer hun frem til, at hun gerne vil konfirmeres, så er der løsninger på det med pengene.
Det er heldigvis meget moderne at være økonomisk bevidst. En genbrugskjole er noget af det hotteste. De unge går op i miljø, og alt, hvad der kan købes i genbrugsbutikker såsom dug, gaver, tallerkner, pynt m.m., er noget af det mest trendy, du kan forestille dig. Heldigvis.
Læs også: Ulykkelig mormor til Puk Elgård: Jeg vil så gerne på ferie med dem, men nej... (link fjernet)
Så hvis dit barnebarn vil være med på, at I arrangerer en klimabevidst og økonomisk skånsom konfirmation, kan det godt lade sig gøre, og så er hun samtidig sej. Det er cool at tage stilling til overforbrug og signalere, at man tænker sig om. Jeg synes, du skal se på det og bede hende slippe ansvaret. Mon så ikke hun får lyst alligevel?
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Puks brevkasse: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?
Skal fotos af hans kone stå fremme?