Disse to mennesker inspirerer Simon Bennebjerg mest

6. februar 2025 er der premiere på Natasha Arthys farverige og rørendde familiedrama "Honey" i de danske biografer. Selma Sol i Dali Pape spiller titelrollen i fortællingen om 13-årige Honey, der er genert, men vild med at spille musik. Hun lyver gerne om sig selv og sin kaotiske familie – og muligvis med god grund. Hendes mor Sanne (Lene Maria Christensen) er fortravlet, hendes far Robin (Simon Bennebjerg) kommer ofte på kant med loven, og hendes morfar Marcel er ifølge Sanne for længst død. Men er han nu også det?

Hvordan var det at spille Robin?

​– Skønt og sjovt. Han er en kærlig og umiddelbar, men også distræt far, der har svært ved at blive voksen. Jeg genkender ham fra perioder af min ungdom, hvor jeg tog lidt for let på livet. Han minder mig også om tarotkortet Narren: fuld af optimisme og ikke bange for at tage en risiko. Som skuespiller er jeg nok i folks bevidsthed havnet i en kasse med alvorstunge dramaer og tragedier. I ”Honey” jagter vi en anden rytme og en anden musik, som er skæg at lede efter og let at blive smittet af. Men begge tilgange kommer af den samme spillelyst og trang til at lege.

Hvem inspirerer dig?

​– Mennesker, der tænker over, hvordan de lever deres liv, og som giver følelserne plads. Min psykoterapeut, som jeg har gået hos i tre år, inspirerer mig meget. Han har åbnet min indre verden. Min kæreste Gretas anderledes og tænksomme vinkel på livet er også inspirerende. Hun har blandt andet skubbet til mig med sit blik på mit fag. Skuespillere har det med at gå og klappe hinanden på skulderen, men der er altid meget, man kan blive dygtigere til.

Hvad gør dig glad?

​– Jeg spiller Dungeons & Dragons i brætspilsudgaven og er i det hele taget glad for spil. Også dem, der foregår på en Playstation eller en computer, men jeg foretrækker at spille dem i selskab med andre. Derudover giver det mig stor glæde at gøre noget for mine medmennesker, eller at andre gør noget for mig. Med et begreb fra terapien vil man sige, at tjenester er mit kærlighedssprog.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

​– ”Apollonian Circles” på Republique. Oplevelsen er svær at forklare for andre, for det var hverken teater eller koncert i traditionel forstand. Det var musikere i en smuk scenografi, der i bund og grund var et spisebord, hvor publikum var inviteret med til bords. Forestillingen vækkede noget barnligt i mig og bragte mig tæt kontakt med selve det at være menneske. Og gentagne gange konstaterede jeg, at jeg blev rørt. På et tidspunkt kastede jeg mig ud i at danse uden tanke på, om jeg nu gjorde det på den rigtige måde. Og det var i sig selv dybt rørende.

Hvornår har du sidst grinet?

​– Det gør jeg hele tiden. Min kære-ste er virkelig sjov og får mig til at grine meget. Senest så vi ”Hvem vil være millionær?” på TV 2 med Christian Degn som vært, mens hun kommenterede, pegede ting ud og lavede stemmer. Det var ikke subtilt, men til gengæld ivrigt fremført.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

​– Det var stort for mig, da jeg i 2016 blev ansat på Det Kongelige Teater som en del af et fantastisk 20 personers ensemble. Det var opfyldelsen af en drøm, jeg havde haft, siden jeg var seks år og satte mig i sædet som tilskuer for første gang. Alene det at kunne boltre sig på Gamle Scene, der har været hjemsted for så mange store oplevelser, var en fornøjelse. Efter tre år valgte jeg dog at sige farvel igen, hvilket jeg ikke har fortrudt. Jeg havde ikke lyst til at gro fast. Og så var der problematikken om de mange aftener i arbejdets tegn. Jeg havde brug for, at der også var plads til andet end teater i mit liv.