Julebrevene fortæller historie

Populære artikler på familiejournal.dk

Der er med garanti hverken nisser eller spurve på snepudrede grangrene på Lis og Gunnar Brandts årlige julehilsen. Derimod lyser familiefotos op blandt de såvel muntre som dystre kendsgerninger, som ægteparret her i december måned på gammeldags facon putter i frankerede kuverter, der de følgende dage dumper ind gennem flere end 100 brevsprækker rundt­omkring i verden.

77-årige Lis og hendes syv år ældre mand gør status over året, sådan som det efterhånden er blevet fast juleskik for mange danskere. Måske var det ligefrem ægteparret Brandt, der "opfandt" denne ide med et referat af årets tilskikkelser. På låget af en papkasse fortæller en håndskreven papirlap i det mindste, at her ligger tæt på op imod 40 års julebreve med tilhørende billeder. Post, der op mod den højtiden for det meste er afsendt her fra Vestfyn. Men også fra Afrika - fra Ghana, hvor det nu tidligere lærerpar i omkring fire år arbejdede på en danskfinansieret højskole.

Kulturhistorie

Brevene gemte de til at begynde med mest af sentimentale grunde. Og for rent tidsmæssigt at kunne fortsætte derfra, hvor de slap år et forinden. Men i dag er breve og fotos ikke blot et personligt minde om 58 års ægteskab, om børn, svigerbørn og børnebørn, om ferier, runde dage samt både fødsel og død. Den lille kasse er faktisk lidt af et museum i sig selv.
- Og selv om vi pladsmæssigt må indskrænke os, prøver vi at få alt væsentligt med. Det lykkelige side om side med det sørgelige, fortæller Lis, der kun alt for tydeligt husker, hvor svært det var at skulle skrive om den lille datter, hun og Gunnar i 1970 mistede ved en trafikulykke. Og som blev begravet blot to dage før juleaften. - Men det skulle med. Ligesom det heller ikke kan nytte at berette om bryllupper og siden fortie skilsmissen, er Brandt'erne enige om.

Dyr fornøjelse

Gunnar skriver på computeren. Lis går bagefter teksten igennem og tilføjer, hvad Gunnar måtte have glemt. Undervejs fældes en tåre over den eller dem, de har været nødt til at slette på adresselisten, siden sidste års julebreve.
- Så må vi med galgenhumor sige til hinanden, at det er straffen for at blive så gammel, sukker Lis. Minderne befinder sig heldigvis i den lille papkasse, der år efter år findes frem første søndag i advent.

Gunnar oversætter altid julebrevet til engelsk til venner i Estland, Australien, Ghana, Moldova og USA. Han har undervist i engelsk og russisk på Vestfyns Gymnasium, mens Lis var tysklærer på den lokale friskole.
Ærgrelsen over Post Danmarks tilsyneladende uendelige portoforhøjelser får ikke lov til at fylde, og at sende en mail i stedet kommer ikke på tale.
Parret kan om mindre end to år fejre diamantbryllup, så mon ikke, julebrevet til den tid bliver adskillige afsnit længere end normalt...

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.