Troede Marcus havde ADHD

Lørdag, 7. juni 2014

af Mary Steengaard, foto: Henrik Bjerg

Det skulle være så godt, da Pia og Jesper fik deres ønskebarn. Men lille Marcus manglede fuldstændig evnen til at sove og havde utrolig svært ved at holde sig i ro. Mistanken om ADHD var forkert.

Allerede straks efter, at deres lille dreng var født, vidste Pia og Jesper, at deres søn, Marcus, var noget helt særligt.
- Fødslen var lidt besværlig, så Marcus blev taget ved kejsersnit, fortæller 37-årige Pia Bang, der aldrig havde drømt om, hvordan et ønskebarn som Marcus kunne udfordre sine forældre lige fra starten. - Han var akkurat kommet ud, da han hørte sin fars stemme, rejste sig op på armene, kiggede over på sin far og lagde sig ned igen. Både forældre og lægepersonale var forbløffede.

Marcus' særlige reaktionsmønster skulle hurtigt vende op og ned på parrets hverdag. - Den første tid efter fødslen var ad Pommern til, fordi mælken ikke ville løbe til, og jeg stortudede. Jeg følte ikke, mine relationer til Marcus var, som de skulle være, og intet var, som vi havde forventet.

Populære artikler på familiejournal.dk

Hørt fra børnOpskrift på chokoladekage til fødselsdagSødt ophæng med ugler til barnevogn

Måtte klare sig selv

Da den lille familie kom hjem fra hospitalet, udviklede situationen sig til det værre.

- Marcus holdt sig vågen 36 timer i træk. Han ville simpelthen ikke sove, og vi var ved at blive vanvittige til sidst. Det var ikke, fordi han græd, han var bare ikke til at slå ned.

- Vi fik jo heller ikke selv sovet, så vi var konstant totalt udmattede, og det endte faktisk med, at jeg fik en fødselsdepression. Den eneste behandling, jeg fik tilbudt, var noget antidepressiv medicin, men da jeg øgede min vægt betragteligt ved at tage den, sagde jeg til min læge, at dem ville jeg ikke have.

Som om familiens forfatning ikke var truet nok, fik lille Marcus en helt anden reaktion, som nærmest skræmte livet af hans forældre.

- Da han var fyldt to år, lå han en dag på puslebordet og holdt op med at trække vejret. Han var helt blå i hovedet, og vi styrtede til vagtlægen. Han kunne ikke finde ud af noget, så vi blev indlagt på hospitalet hele efterårsferien. Men lægerne dér fandt heller ingen forklaring, så de gav os nogle stesolider, vi skulle proppe op i numsen på Marcus, hvis han igen lå og ikke trak vejret i to minutter.

Har han en hjerneskade

Jesper gyser. - På sygehuset sagde lægen til os, at vi - næste gang det skete - skulle tage vores videokamera og optage det, mens Marcus lå der og ikke trak vejret. Men det ville vi naturligvis ikke! Tværtimod tog vi ham jo op og rystede ham for at få gang i vejrtrækningen. Det tror jeg, alle forældre ville gøre. Marcus blev nu undersøgt på kryds og tværs på sygehuset uden, at lægerne kunne finde en forklaring.

- Det var virkelig hårdt. Vi var så trætte af, at Marcus aldrig sov, men når han endelig blundede, sad vi jo og gloede på ham for at være sikre på, at drengen trak vejret. Vi spekulerede konstant på, hvad der dog var galt. Hjerneskade? ADHD? Drengen sov ikke, og han kunne aldrig sidde stille. Vi skældte konstant ud, og efterhånden som han blev ældre, reagerede han jo aggressivt, bl.a. ved at rykke sin seng i stykker og råbe: Jeg kan ikke sove!

Den store søvnmangel havde den konsekvens, at Pia en dag brød fuldstændig sammen.

- Det var i børnehaven, og en af pædagogerne spurgte, hvorfor vi dog ikke prøvede en kiropraktor. Det blev et afgørende vendepunkt for hele familien. Da kiropraktoren Ulla Junge havde undersøgt Marcus, spurgte hun, om han ikke havde problemer med at trække vejret, og om han ikke var taget ved kejsersnit? Vi kiggede bare måbende på hinanden.

Efter 10-12 behandlinger kunne Pia og Jesper næsten ikke kende deres egen dreng.

- Nu kan han sidde og lege med perler, han er koncentreret og slapper af - og vi sover om natten! Vi vil virkelig råde folk med urolige børn til at overveje, om det kunne være en kiropraktor, der er brug for. Vi har i hvert fald fået et helt nyt liv!