Opskrifter

Groft surbrød

Søndag, 17. maj 2009af Redaktion
Surdejsbrød bagt over flere dage

(2 stk.)

3 dl surdej
5 dl lunet vand
500 g fint rugmel
200 g speltmel
1 spsk. salt
½ spsk. stødt kommen
Evt. lidt gær (på størrelse med en ært)

Surdej
2½ dl rugmel
2½ dl lunet vand
½ tsk. sukker

Rør ingredienserne til surdejen sammen og stil den ved stuetemperatur i 2 dage. Rør i den nu og da. Når den begynder at dufte syrligt, er den klar. De første gange kan man supplere dejen med lidt gær.

Rør surdejen med vand og halvdelen af rugmelet samt alt speltmelet. Lad den hæve til næste dag under fugtigt klæde. Tag ny surdej fra. Kom salt, kommen og måske lidt gær udblødt i lidt vand i og ælt så så meget rugmel i, at dejen kan formes til to aflange brød.
Lad dem hæve 6 timer under fugtigt klæde og sæt dem i ovnen ved 175° i ca. 1½-2 timer.


Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere gode bageopskrifter...
Stenkværnet hvedebrød
Langtidshævede flutes
Græskarbrød