Gulerodsciabatta

(6 små brød)
Ca. 1 pose ciabattablanding på 1 kg
50 g gær
3 dl fintrevne gulerødder
Lav dejen med gulerødder efter anvisningen på posen, hold lidt mel tilbage i begyndelsen, mængden vil veksle lidt afhængig af gulerøddernes vandindhold. Ælt dejen godt. Lad den hæve lunt og tildækket 1 time. Del dejen i 6 stykker og form dem på et melet bord til små aflange ciabattabrød. Læg brødene på plade med bagepapir og lad dem efterhæve 30 min. Spray med vand og bag dem gyldne på midterrillen ved 225° ca. 20 min.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen