Kurvebrød med frø
(1 stort brød)
4½ dl vand
25 g gær
1 spsk. honning
2 spsk. rapsolie
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
1½ tsk. salt
Ca. 575 g italiensk hvedemel (pizzamel)
Rør vand, gær, honning, olie og frø sammen. Tilsæt salt og det meste af melet og ælt, til det samler sig. Tilsæt mere mel, til dejen kan æltes smidig, men ikke for fast. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse 1-2 timer. Drys mel i en brødkurv. Ælt dejen let igennem og form den til en kugle. Læg den i kurven og lad den hæve lunt 30-40 min. Varm ovnen til 225°. Vend forsigtigt brødet ud på plade med bagepapir. Bag på nederste rille ca. 40 min. og køl brødet af på bagerist.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
PRØV OGSÅ
Olivenboller
Walesboller
Græsk bondebrød