Kokosis med lime
15 min. + 3 timer i fryseren
(4 pers.)
1 æggehvide
6 spsk. flormelis
2 æggeblommer
½ stang vanilje
1 lime
4 dl kokosmælk (1 dåse)
Pisk æggehviden stiv, tilsæt halvdelen af flormelissen og pisk den sej. Pisk æggeblommerne lyse og skummende med resten af flormelissen og vaniljekornene. Riv limeskallen af hele frugten og pres saften fra den halve. Rør limeskal og saft i æggesnapsen sammen med kokosmælken og vend de stiftpiskede hvider i. Hæld kokoscremen i en fryseform og stil den i fryseren i min. 3 timer. Rør i cremen et par gange under indfrysningen for at undgå, at der dannes iskrystaller. Server isen med varm chokoladesovs
Opskrift: Kristina Miechels