Opskrifter

Luksus chokoladekage

Mandag, 17. marts 2014af All Over Press
Utrolig lækker chokoladekage med glasur af hasselnødchokolade der både er dekorativ og smager godt.

Ingredienser til luksus chokoladekage

(Ca. 35 stk.)

45 g kakao
2 dl mælk
250 g smør
3 dl sukker
5 æg
240 g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 nip salt
150 g mørk chokolade

Glasur til luksus chokoladekager
2 dl piskefløde
300 g chokolade med store nødder, f.eks. Ritter Sport

Læs også: chokoladekage med kokospynt

Fremgangsmåde til luksus chokoladekage

Kog kakao og mælk op og lad det afkøle. Rør smør og sukker luftigt. Pisk et æg i ad gangen. Bland hvedemel, bagepulver og salt og rør det i æggeblandingen skiftevis med kakaomælken. Smelt chokoladen over vandbad og rør den i dejen. Kom dejen i en beklædt bradepande på ca. 25 x 40 cm. Bag kagen ved 200º i ca. 25 min., prøv med en kødnål, om kagen er gennembagt, den skal være lidt klæg. Lad den køle af på en rist.

Glasur: Kog fløden op, bræk chokoladen i mindre stykker, kom dem i den varme fløde og rør, til chokoladen er smeltet. Lad chokoladen afkøle lidt og fordel den over kagen.

Er du vild med chokoladedesserter, så kig med her!

Chokolade i desserter