Opskrifter

Marengslagkage

Mandag, 18. august 2008af Redaktion
Dej:100 g smør160 g sukker3 æggeblommer240 g hvedemel1 tsk. bagepulver1 dl mælkMarengs: 3 æggehvider120 g sukker½ dl mandelflagerMokkacreme:300 g

Dej:
100 g smør
160 g sukker
3 æggeblommer
240 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl mælk

Marengs:
3 æggehvider
120 g sukker
½ dl mandelflager


Mokkacreme:
300 g usaltet smør
150 g flormelis
4 pasteruiserede æggeblommer
Kornene fra ½ vaniljestang
2 spsk. kogende vand
1 brev espressokaffe (instant - svarende til 1 kop)


Pynt:
1 dl ristede mandelflager, høvlet mørk chokolade
Frugt til servering, sorbet + citronmelisse/mynte


Rør smør og sukker luftigt og tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Vend hvedemel og bagepulver i skiftevis med mælken. Kom dejen i 2 bagepapirbeklædte springforme, så det bliver til to lagkagebunde af en vis tykkelse. Pisk så marengsen af æggehvider, der først piskes halvstive og så seje med sukker. Smør marengsmassen over dejen på begge forme og drys med mandelflager. Bages ved 175° i 20-25 min., til dejen er gennembagt. Lad bundende afkøle og tag dem ud af formene. Pisk så smør med florsukker, æggeblommer og vanilje samt med kaffen udblødt i lidt kogende vand. Cremen skal være luftig. Smør 1/3 på hver af bundene, der lægges sammen med cremen opad og smøres med creme langs kanterne, som yderligere pyntes med lidt mandelflager. Spises som dessertkage med sorbet og frugter og lidt citronmelisse eller mynte.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen