Braiseret oksekød
(6 pers.)
1½ kg oksekød til braisering
(bryst, tværreb el. bov)
i store skiver
500 g rødløg i tynde skiver
20 g tørrede karljohansvampe
3 spsk. olivenolie
1 spsk. hvedemel
5 dl porter el. anden
mørk øl
250 g markchampignoner
Salt og peber
Dup kødet tørt og drys med salt og peber. Skær løg i skiver, udblød svampene i 6 dl vand. Brun kødet i olie ad nogle omgange. Brun så løget. Kom kødet i og drys med melet. Tilsæt øl, svampe og udblødningsvandet. Læg låg på og småkog i 2½ time. Du kan også komme det hele i en stegeso og stille i ovnen ved 160° i 2½ time. Tilsæt evt. mere væde undervejs. 30 min. før, kødet er fædigt, kommes halverede champignoner i. Server med brød og grøn salat og kraftig italiensk rødvin.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen