Juletræsbrownies
Opskrift på juletræsbrownies
12 stk.
Ingredienser:
- 250 g mørk chokolade
- 135 g smør + lidt til formen
- 5 æg
- 350 g mørkt muscovado- eller rørsukker
- 65 g hvedemel
- ½ tsk. salt
- ½ tsk. bagepulver
- 2 spsk. rent kakaopulver
Pynt:
- 120 g blødt smør
- 1 tsk. vaniljesukker
- 120 g flormelis
- 1 spsk. mælk
- 10 dråber grøn konditorfarve
- Odense Pastel Perler
- 18 Labre Larver
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175°. Hak chokoladen groft, og smelt den forsigtigt over vandbad eller i mikroovnen sammen med smør.
Pisk æg og sukker, til blandingen er ensartet, men ikke så længe, at den bliver for luftig. Hæld forsigtigt chokoladesmørret i.
Sigt mel, salt, bagepulver og kakao i dejen, og vend den sammen. Hæld den i en smurt bradepande, og bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter.
Kagen skal stadig være svampet indeni, men give efter, hvis du trykker blidt i overfladen med en finger.
Afkøl kagen helt, og lad den gerne stå og sætte sig til dagen efter.
Pynt: Pisk smør og vaniljesukker luftigt. Pisk flormelis og mælk i, indtil konsistensen er fast, men luftig. Pisk konditorfarve i.
Skær kagen ud i trekantede stykker.
Brug et træspyd eller lignende til grave et lille hul i bunden, og stik en Laber Larve ind i hullet.
Dekorér kagerne med grøn smørcreme og sukkerperler.