Frysemad: Cannelloni med spinat og salami
(4 pers.)
1 pakke friske lasagneplader, ca. 450 g
1 stort løg
3 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
400 g hakket, optøet spinat
Revet muskat
Salt, kværnet peber
100 g italiensk salami
2 dl ricotta el. anden friskost
2 tsk. citronsaft
100 g revet parmesan
2 dl færdig tomatsauce
TIP
Det er ikke alle ildfaste fade, der kan tåle at komme i en varm ovn direkte fra fryseren.
Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm en stegepande med olivenolie og svits løgene ved svag varme, til de begynder at blive bløde. Tilsæt spinaten og svits et par min., til spinaten er dampet ind. Smag til med salt og peber og lad det køle af.
Skær salamien i grove strimler. Bland den kolde spinat med ricotta, salami, citronsaft og ca. halvdelen af den revne parmesan. Smag til med salt og peber.
Bred fyldet ud på pastapladerne, helt ud til kanterne. Rul dem sammen og læg dem i et smurt, ildfast fad. Hæld tomatsaucen over og drys resten af parmesanosten over.
Sæt fadet i fryseren og bag det senere i ovnen. Sæt det på en plade lidt under midterrillen ved 200° 50-60 min., til rullerne er gennemvarme. Server med en god salat.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere retter der kan fryses ned...
Forlorne fugle med
kartoffelmos
Grov tomatsuppe
med gratinerede tor-
tillas
Solopizza med spi-
nat og skinke
PRAKTISK KOGE- OG SKYLLENET
Gør madlavningen lidt lettere med koge- og skyllenettet fra Lékué.
Fås for 99 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)