Opskrifter

Ungarsk gullash

Søndag, 19. april 2009af Redaktion
Lav en portion lækker ungarsk gullash, der rækker til to dage... Få opskriften her

Der er intet som en god omgang ungarsk gullash, der kan give varmen på en kold dag med regn og rusk.

Her får du en god opskrift på en ordentlig omgang ungarsk gullash - der er nok til mange mennesker eller til to dage.

Ungarsk gullash

Gullash til 4 pers. i to dage

Ingredienser til ungarsk gullash
1 kg oksebryst el. bov
4 store løg
4-5 fed hvidløg
5 pæne gulerødder
2 store porrer
8 store spisekartofler
1 bouquet garni (lille buket af 1 laurbærblad, et par timian- og persillekviste)
2 små dåser tomatkoncentrat
1 spsk. mild paprika
2 tsk. usødet kakaopulver (valgfrit)
Lidt olie el. svinefedt til stegning

Sådan laver du ungarsk gullash
Pil løgene, skær dem midt over på langs og snit dem i tynde skiver på den lange led (rodtop). Skræl gulerødderne og skær dem i grove tern. Skær det hvide af 2 porrer i skiver på ca. 5 mm. Skræl kartoflerne og skær dem i grove tern. Læg dem i vand, indtil de skal bruges. Sæt en gryde, gerne smedejern, på komfuret og tilsæt fedtstoffet. Løgene sauteres grundigt uden at svitse. Tilsæt gulerødderne, ca. 1 spsk. mild paprika og 2 fed knust hvidløg.

Tilsæt kødet og brun det godt igennem. Tilsæt tomatkoncentrat og kakaopulver. Rør retten godt igennem. Tilsæt vand, så det godt og vel dækker sammen med en bouquet garni.

Lad din gullash simre i ca. 1½ time, hvorefter kartoflerne tilsættes, hæld evt. lidt mere vand på om nødvendigt. Efter ca. 15 min. tilsættes porreskiverne, og din gullash koger yderligere ca. 10 min.

Smag din gullash til med salt, peber og 2 fed knust hvidløg. Fisk den lille bouquet garni op, og retten er klar til servering - f.eks. med lækkert hjemmebagt brød og creme fraiche til.

Din gullash skal ikke jævnes, men serveres, som den er.

Madopskrift: Karsten Kroman

Prøv også...
Vinterratatouille
Oksegryde med mos
Kyllingegryde med kartoffelsne