Krydderskorper
(Ca. 50 skorper)
75 g blødt smør
30 g sukker
2 spsk. sirup
1 æg
175 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. revet muskatnød
½ tsk. stødte nelliker
½ tsk. allehånde
1 spsk. vaniljesukker
Ca. 1 dl sukker
TIP
Til diabetikere: brug sødemiddel i dejen og lad være med at rulle den i sukker.
Rør smør, sukker og sirup godt og rør ægget i. Bland mel, bagepulver, krydderier og vaniljesukker og rør det i dejen. Saml dejen med hænderne. Del den i 4 stykker og tril i stænger, ca. 2 cm tykke. Rul stængerne i sukker og læg dem på plade med bagepapir. Tryk stængerne lidt flade og sæt pladen i ovnen på midterrillen ved 175° ca. 20 min. Tag pladen ud og sænk varmen til 100°. Skær stængerne i ca. 1 cm skrå skiver og læg dem på pladen. Lad skorperne tørre i ovnen ca. 40 min., til de er gennemtørre.
Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
DAMP DINE RÅVARER
Damp dine råvarer i deres egen saft med dampboksen fra Lékué, og opnå den dybe og intense smag. Boksen kan købes i shoppen til 249 kr. (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Fyldte boller
Grissini
Velkomstdrink med skorper
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)