Stegte koteletter på ben i asiatisk rødvinssovs
(4 pers.)
4 racks med 2 koteletter i hver, helt afpudsede af kamsteg med ben
2 skalotteløg i skiver
1 dl rødvin
2 spsk. oystersovs
1 tsk. sukker
2 tsk. majsstivelse
Ca 1 dl vand
Marinade
2 spsk. oystersovs
2 kviste rosmarin
Salat
2 hjertesalathoveder
100 g friskbælgede ærter
50 g høvlet parmesan
Dressing
3 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
Salt og peber
Smør oystersovs på svinerackene og lad dem trække i 1 time koldt. Sæt dem i forvarmet ovn på 225° i 10 min. Skru ned til 180°, hæld vinen over, stop rosmarin ved og giv dem yderligere 25 min. Sauter løgene i lidt olie, hæld stegelagen, mere oystersovs, sukker og stivelse udrørt i vand ved, og lad sovsen koge igennem. Smag til og server til kødet. Mens kødet er i ovnen, skylles salatbladene og duppes tørre. Vendes med ærter og dressing. Lige inden servering høvles parmesan over.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Lammekoteletter med jordskokker og hvidløgskartofler
Koteletter stegt med rabarber
Koteletter i wok
Vin til maden? Lær en masse om gode vine...