Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Tidligere sundhedsplejerske Kirsten Baltzer fra Hvidovre har stiftet en "mormor-forening", der hjælper småbørnsfamilier med pasning, når børnene er syge.
Den 76-årige "over-mormor" gik selv på efterløn for 15 år siden, men fra sit lange arbejdsliv vidste hun alt om, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen, når børnene pludselig får feber og ikke kan komme i institution.
- Og mange mennesker i dag har jo ikke mulighed for at trække på deres egne forældre, der måske bor langt væk eller stadig er erhvervsaktive, siger Kirsten.
Populære artikler på familiejournal.dk
Opskrift på skønne marcipanruder med jordbærmousseFantastisk mormor-ordning
I dag er 200 familier tilmeldt mormor-ordningen i Hvidovre, og Kirstens initiativ har udviklet sig til en utrolig velfungerende ordning med 12 tilknyttede mor/far-mødre, som kan passe børnene i deres eget hjem for et beskedent beløb.
Blandt dem, der har glæde af ordningen, er Rasmus' og Karen Mathildes mor, ejendomsmægler Charlotte Strandfelt.
- Selvfølgelig ringer man ikke efter en mormor, hvis ens barn er helt elendigt, men er der lidt feber eller noget i anmarch, er det trygt at overlade sit barn til disse fantastiske mormødre, og jeg har endda oplevet at være kommet hjem til et køkken uden opvask og med friskbagt brød i ovnen, fortæller hun smilende.
Læs også: Matildes hjerte banker for udsatte familier
Hjælper indiske børn
Kirsten Baltzer er indstillet til at modtage Familie Journals guldhjerte for sin indsats i Hvidovre, men også fordi hun samtidig er engageret i at hjælpe misrøgtede børn i Indien.
Hun har bl.a. lavet en aftale med et par supermarkeder om at hente madvarer, der er tæt på udløbsdatoen, og dem sælger hun med stor rabat til folk i sit netværk.
- På to et halvt år har jeg solgt for næsten 300.000 kroner, og pengene går til en sygeplejeuddannelse til indiske unge piger. De får hver 5.000 kroner om måneden, og de penge går til kost og logi og uddannelse, og så har de 35 kroner i lommepenge. Men det er et stort arbejde at komme af med varerne, for de skal jo ud af huset med det samme, siger Kirsten.
Hun var selv i Goa i Indien forrige år og så med egne øjne, hvad hendes indsats var med til at skabe.
- Da jeg kom hjem, hævede jeg de 500 kroner, jeg selv støttede med hver måned, til 1.000! For selv om min mand og jeg ikke har masser af penge selv, så har vi heller ikke mange udgifter. Vi har altid været vant til at spare og være fornuftige, og på den måde går det hele meget godt.
Læs også: Birgit på 72 holder ferie som vagabond