Opskrifter

Pariserbøf med rødbede-peberrod

Onsdag, 26. august 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
En pariserbøf toppet med rødbede-peberrod er en hurtig og nem ret til hverdagen i en travl familie - og så smager den skønt! Udelad evt. peberod på børnenes pariserbøf.

Det skal du bruge til pariserbøf med rødbede-peberrod

(1 pers.)
150 g hakket oksekød
1 knsp. peber
1 spsk. kapers
1 spsk. løg
Olie til stegning
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. æblegelé
½ rødbede
½ cm peberrod
½ æble
1 skive brød
1 æggeblomme

Prøv også: Pariserbøf med spejlæg

Sådan laver du pariserbøf med rødbede-peberrod

Rør oksekødet med peber, hakket kapers og løg, form farsen til en bøf og steg den i olien ved høj varme 3-4 min. på hver side.

Rør eddike og gelé sammen, riv rødbede, peberrod og æble og vend det i dressingen.

Rist brødet, læg bøffen over og servér med rødbede-peberrod og æggeblomme. Velbekomme!

Prøv også: Bøf lindstrøm med flødekogt kål